Afdøde fik brev fra kommunen

Odder Kommune har sendt et personligt brev til en død kvinde

Følg Samfund

Mandag 11. april modtog Erik Møllers far et brev adresseret til Jonna Møller, Eriks mor.

I brevet stod der, at Jonna Møller mistede sit helbredstillæg.

Men Jonna Møller var allerede afgået ved døden lidt over en måned tidligere.

Det skriver Aarhus Stifttidende.

Uhørt
Der sker af og til fejl med kommunens papirarbejde, men når fejlen rammer så ømt et punkt, som dødsfald i den tætteste familie, kan det komme til at rive op i nogle grimme sår.

Erik Møller fra Hou oplevede, hvordan et brev fra kommunen, sendt til hans afdøde mor, fik smerten efter at havde mistet hende tilbage i marts, til at vende tilbage.

- Tomrummet, som vi oplevede i forbindelse med hendes død og bisættelse, opstod ligesom igen, siger Erik Møller til Aarhus Stifttidende.

Derfor skal systemet kigges efter, så den slags skrivelser bliver fanget, før de bliver sendt ud til eventuelle afdøde personer, mener Erik Møller.

-  Vi skal nok komme videre, og så er det heller ikke værre for os, eftersom vores mor fortjente af få fred. Men jeg fortæller om brevet, fordi der kan være andre efterladte, som bliver langt mere påvirkede af et så personligt brev til en afdød.

- Så hvis der er tale om en standardskrivelse, bør Odder Kommune se at få ændret den i en fart. Alt andet vil aldeles være uhørt, siger Erik Møller.

Fjernet straks
Odder kommune skylder skylden på et nyt IT-system, hvor den slags skrivelser er blevet automatiseret.

Systemet, som hedder KOMBIT, er blevet taget i brug i alle landets kommuner i februar.

- Der er sådan set ikke noget galt i, at brevet blev sendt ud angående fjernelse af helbredtillæg. Problemet ligger i formuleringen i brevet, siger afdelingsleder Malene Balzer fra Odder Kommune til Ekstra Bladet.

- Brevet skal selvfølgelig ikke skrives til den afdøde, men til boet efter, og det har vi meddelt til KOMBIT, som sørger for at få det ændret straks, lyder det.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind