Afghanistan er på randen af en af verdens værste humanitære katastrofer

- Krisen har allerede et omfang, som er langt større end de humanitære kriser i Yemen og Syrien, siger WFP

Kvinde sidder ved seng med to børn på intensivafdeling på hospital i Kabul. Afghanistan er på randen af en af verdens værste humanitære katastrofer, advarer flere store FN-organer mandag. Foto: Jorge Silva/Reuters
Kvinde sidder ved seng med to børn på intensivafdeling på hospital i Kabul. Afghanistan er på randen af en af verdens værste humanitære katastrofer, advarer flere store FN-organer mandag. Foto: Jorge Silva/Reuters

Afghanistan er på randen af en af verdens værste humanitære katastrofer.

Sådan advarer flere FN-organer mandag.

Over halvdelen af Afghanistan er i overhængende fare for at blive ramt af 'akut' mangel på fødevarer.

Alene den kommende vinter risikerer flere end 22 millioner mennesker at mangle mad, hedder det.

De nye tal fra FN, som Red Barnet har analyseret, tyder på, at situationen de kommende måneder bliver slem.

22,8 millioner mennesker – herunder næsten 14 millioner børn – ventes at stå over for kritisk mangel på mad denne vinter, viser FN's tal.

Flere end fem millioner børn ventes at stå på randen af hungersnød, hedder det.

- I weekenden var der en rapport om, at otte børn fra samme familie døde af sult i Kabul efter at have mistet begge deres forældre. Tørke, konflikt og økonomisk sammenbrud har haft store konsekvenser for den afghanske befolkning, advarer Red Barnet.

De otte børn var mellem 18 måneder og otte år gamle, tilføjer Red Barnet.

Afghanistan er ramt af en tredobbelt krise bestående af tørke, konflikt og økonomisk kollaps.

Den situation har bragt mange afghanske familier i en meget vanskelig og farlig situation, advarer Red Barnet.

Familierne er desperate og sælger, hvad end de har, for at kunne købe mad. En del sender deres børn ud for at arbejde eller overlever på kun at spise brød.

David Beasley, direktør for Verdens Fødevareprogram (WFP) siger, at millioner af afghanere til vinter bliver tvunget til at vælge mellem migration og sult, medmindre en livreddende indsats bliver sat i værk hurtigt.

- Krisen har allerede et omfang, som er langt større end de humanitære kriser i Yemen og Syrien, og situationen i Afghanistan er værre end sultkatastrofer alle andre steder med undtagelse af DR Congo, siger han.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær