Aflyser flere afgange efter påsejling

Seks afgange med Express 4 er fredag eftermiddag og aften aflyst

Flere færgeafgange var torsdag aflyst, efter at en af Molslinjens Express-færger sejlede ind i kajen i Odden Havn.

Men også fredag er der flere aflyste færgeafgange.

Det fortæller kommunikationschef Jesper Maack til Ekstra Bladet.

- Efter påsejlingen i går blev Express 4-færgen sejlet på værft i Ørskov ved Frederikshavn, hvor den skal repareres. Derfor har vi været nødt til at aflyse flere afgange i dag, lyder det fra Jesper Maack.

Ingen tidshorisont

Hos Molslinjen ved man endnu ikke, hvornår færgen vil være repareret og klar til at sejle igen. Derfor risikerer afgange de kommende dage også at blive aflyst.

- Vi kender ikke tidshorisonten endnu. De er i gang med at lave en plan på værftet, og så tager vi den derfra. Jeg regner med, at vi får en melding fra dem i løbet af dagen, fortæller kommunikationschefen.

Aflysningerne rammer fredag afgange fra Odden til Aarhus klokken 13.15, 17.00 og 20.45. Derudover er afgangene fra Aarhus til Odden klokken 11.30, 15.15 og 19.00 aflyst.

Jesper Maack oplyser, at berørte kunder er blevet informeret om aflysningerne.

Se også: Aflyser alle afgange: Færgeuheld i Sjællands Odde

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere