Annonce:
Annonce:

Aflyst i sidste øjeblik: - Koster vildt mange penge

Cecilie Lara har ventet et år på at komme til køreprøve. Torsdag var endelig dagen, men Færdselsstyrelsen aflyste hendes prøve to minutter før prøvetidspunktet

Cecilie har ventet et år på sin køreprøve, og det har kostet hende mange ekstra køretimer. Torsdag blev hendes køreprøve aflyst med to minutters varsel. Privatfoto
Cecilie har ventet et år på sin køreprøve, og det har kostet hende mange ekstra køretimer. Torsdag blev hendes køreprøve aflyst med to minutters varsel. Privatfoto
Annonce:
Følg Samfund

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Siden 2020 har 18-årige Cecilie Lara ventet på at kunne tage sin køreprøve. Ligesom alle andre køreskoleelever har det været umuligt for hende at få en tid til prøve. Torsdag klokken 7.10 var det endelig hendes tur.

Cecilie, der er fra Bagsværd og til dagligt går på gymnasiet, stod tidligt op og var helt klar. Hun havde taget en tidlig ekstra køretime og tilset bilen. Men klokken 7.08 tikkede der en sms ind. Den var fra Færdselsstyrelsen. Hendes køreprøve var aflyst. To minutter før den skulle være startet.

Den sagkyndige mødte aldrig op.

Annonce:

- Jeg tænkte, det er fandeme løgn, når jeg har ventet så længe, og så får jeg en sms to minutter før. Hvis jeg selv skulle aflyse min køreprøve, så skulle jeg gøre det otte dage før for at undgå at betale et gebyr. Men jeg får ingen kompensation, siger Cecilie Lara til Ekstra Bladet.

Koster mange penge
Det er ikke bare ventetiden, der er irriterende. Siden 2020, hvor Cecilie var klar til at tage sin køreprøve, har hun måttet bruge tusindvis af kroner på køretimer for at holde sin kørsel ved lige, så hun var klar til at tage prøven.

- Det koster jo helt vildt mange penge at holde sin kørsel ved lige. Man skal købe ekstra køretimer for at kunne huske alt det, man skal huske. Desuden skulle jeg en time før prøven ud at køre med min kørelære. Det koster 475 kroner. Det samme betalte jeg for en time dagen før, da vi skulle køre i området. Det er penge for ingenting. Jeg er på SU, så jeg har ikke penge til det her i længden. Jeg synes ikke, det er helt fair, siger hun.

Annonce:

Bornholm eller Nordjylland
Flere kørelærere på Sjælland har været nødt til at bestille prøvetider til deres elever på Bornholm og i Nordjylland, da det er de eneste steder i landet, hvor det har været muligt at få en ledig tid.

Men tanken om at tage så langt, og risikere at dumpe prøven, huer ikke Cecilie.

- At tage så langt for muligvis at dumpe, det er heller ikke det fedeste, når man så skal tage tilbage uden et kørekort. Så jeg synes, man skal kunne gøre det i nærområdet og i det område, hvor man har kørt med sin kørelærer. Det er andre veje i Nordjylland, som man ikke kender, og det er svært, når man er nybegynder, så jeg bryder mig ikke om det. Jeg ville være usikker ved det, siger Cecilie Lara.

- Jeg vil bare gerne have, at der kommer fokus på, at der er så meget bøvl med det. De har ikke styr på det, føler jeg. Så jeg vil bare gerne have, at der bliver gjort noget ved det. Jeg vil ikke havne i den samme situation igen, siger gymnasieeleven fra Bagsværd til Ekstra Bladet.

Annonce:

Færdselsstyrelsen: Ingen penge tilbage
Indtil 1. oktober var det politiet, der havde ansvaret for at stille sagkyndige til køreprøver. Den opgave er nu overtaget af Færdselsstyrelsen. Her beklager man hændelsen og undskylder sig med, at man fortsat er i en opstartsfase.

- Jeg kan se i vores system, at vi har haft sygdom hos den køresagkyndige, Cecilie skulle have været oppe hos. Vi har endnu ikke det nødvendige beredskab, til at vi kan stille med en ny prøvesagkyndig to minutter før, hun skulle have været til prøve. Jeg kan godt forstå, hun er frustreret, siger vicedirektør for kørekortsområdet hos Færdselsstyrelsen, Brian Paust Nielsen til Ekstra Bladet.

- Vi prøver at nå derhen, hvor der er en afløser, der kan springe til, når der opstår sygdom, siger Brian Paust Nielsen, der erkender, at Færdselsstyrelsen ikke er nået dertil endnu.

Annonce:

Det er jo stadigvæk sådan, at kørelærerne skal bestille tider, når I lægger ledige tider op, og så er det først til mølle. Kan du godt forstå, hvis nogen, der har ventet i lang tid på sin køreprøve, synes, det er uretfærdigt? Har I tænkt på at lave det om, så de, der har ventet længst, får en tid først?

- Det er helt klart noget, vi tænker over. Vi ville gerne have, at det var sådan, at når Cecilie har bestået sin teoriprøve, så får hun automatisk en køreprøve fire uger senere. Så slipper kørelærerne også for at skulle bestille tider. Men der er vi ikke endnu. Vi er først begyndt på køreprøverne i onsdags.

Cecilie har måttet betale for mange ekstra køretimer for at holde sin kørsel ved lige op til prøven. Desuden skal hun betale et gebyr, hvis hun aflyser inden for otte date før prøven. Burde I kompensere hende, når I aflyser to minutter før prøvetidspunktet?

Annonce:

- Det er helt klart, at det kan blive dyrt for dem. Vi skal have en kompenserende handling. Ikke at hun skal have penge tilbage, men hun skal have en ny prøve tilbudt - og helst i samme bil i samme område. Vi er kun lige begyndt, men det er der, vi skal ende, fortæller Brian Paust Nielsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: