Afslag på afslag på afslag: 95 procent får ingen erstatning efter psykisk sygdom

Under fem procent af anmeldte psykiske erhvervssygdomme udløser erstatning

Mere end 95 procent af alle de ansøgninger på erstatning, der bliver sendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter problemer med psykiske erhvervssygdomme, bliver besvaret med et 'afvist'. Foto: Shutterstock
Mere end 95 procent af alle de ansøgninger på erstatning, der bliver sendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter problemer med psykiske erhvervssygdomme, bliver besvaret med et 'afvist'. Foto: Shutterstock

Bliver du syg på grund af dit arbejde, skal du nærmest prise dig lykkelig, hvis skaden er fysisk.

For slår du dig på psyken, er chancen for, at du får udbetalt en arbejdsskade-erstatning forsvindende lille.

Ekstra Bladet satte i december fokus på, hvor svært det er for danskere i højrisiko-jobs - eksempelvis ambulancereddere og politibetjente - at få erstatning, hvis deres job giver dem psykiske problemer som eksempelvis ptsd.

Men problemerne begrænser sig ikke kun til personer i højrisiko-jobs. Sygeplejersker, bankansatte, elektrikere, buschauffører, kassedamer og alle andre på det danske arbejdsmarked er i samme båd.

De seneste fire år er mere end 95 procent af alle dem, der anmelder en psykisk erhvervssygdom blevet afvist af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som er en del af den offentlige pensionsgigant ATP, og som håndterer erstatning i forbindelse med danske arbejdsskader.

Se også: Hundredvis får afslag på erstatning: Hverdagens helte får fingeren

Slå med 20-sidet terning
Ifølge advokatfuldmægtig ved Sandager Advokater Leif Donbæk Thomsen, der tidligere har været ansat i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og som nu fører erstatningssager for skadesramte danskere, er arbejdsskade-systemet fyldt med huller.

- Et mere fair system til psykiske arbejdsskader end det nuværende ville være at tage en 20-sidet terning og sige, at hvis du slår 1, så bliver du anerkendt. Så er der fem procents chance. Det er mere end nu, og det ville være mindre tilfældigt, end hvad der foregår lige nu, siger han og understreger, at systemet er bygget til fysiske skader og ikke psykiske.

- Hvis en slagter får ødelagt sin skulder af at stå og skære grise op dagen lang, så vil man aldrig interessere sig for, at han også står og laver mad derhjemme om aftenen. Men på det psykiske område er det omvendt. Det vil sige, at man siger, at hvis du er blevet skilt i samme periode, så er det jo nok derfor, du er blevet syg, og ikke fordi du har arbejdet 60 timer om ugen, og din chef er syg i hovedet. Der er omvendt bevisbyrde, og det næsten umuligt at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, forklarer han.

Se også: Ingen erstatning til veteraner: 'Krigen var ikke farlig nok'

Yderst problematisk
Yun Ladegaard, der er forsker i psykiske arbejdsskader på Københavns Universitets Institut for Psykologi, er enig.

- Det er yderst problematisk, at vi i Danmark har en lovgivning, som forpligter læger - endda under strafansvar - til at anmelde en sygdom, hvis der er mistanke om, at det skyldes arbejdet, og at vi så efterfølgende har et system, som slet ikke egner sig til psykiske sygdomme.

Hun understreger, at et afslag på erstatning kan tage hårdt på de ramte.

- At få afvist sin arbejdsskadesag kan opleves som om, man ikke bliver troet på, og at systemet siger, at man ikke er blevet syg af sit arbejde. Det kan slå hårdt, da det er mennesker, som oplever, at de virkelig har kæmpet på arbejdet, inden de blev syge. Det er ofte et utroligt sårbart tidspunkt i folks liv, og anmeldelsen kan have en stor symbolsk og økonomisk betydning, siger hun.

Lasse Olesen, Jeff Dragsbæk Jensen og Christian Olesen har alle tjent Danmark gennem deres arbejde. Men da de fik problmer med psyken som følge af deres jobs, var der ikke megen hjælp at hente fra det danske system. Og de er langt fra alene. Fotos: Per Rasmussen og Anders Brohus Vagthund De tjente Danmark: Nu får de fingeren

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der holder til i denne bygning på Østerbro i København, håndterer udbetaling af erstatning i arbejdsskadersager i Danmark. Mere end 95 procent med psykiske erhvervssygdomme bliver dog afvist. Foto: Mogens Flindt
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der holder til i denne bygning på Østerbro i København, håndterer udbetaling af erstatning i arbejdsskadersager i Danmark. Mere end 95 procent med psykiske erhvervssygdomme bliver dog afvist. Foto: Mogens Flindt

Efterlyser mere forskning
Hos den faglige hovedorganisation LO er næstformand Morten Skov Christiansen langt fra tilfreds med, at anerkendelsesprocenten i sager om psykiske erhvervssygdomme ligger så lavt, som den gør.

- Det er en stor udfordring med dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det skal blive bedre. Og folk skal naturligvis have erstatning, hvis de bliver syge, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge næstformanden går det på det danske arbejdsmarked den rigtige vej for det fysiske arbejdsmiljø. Det bliver konstant bedre og bedre.

- Men for det psykiske arbejdsmiljø går det den forkerte. Vi er et velfærdssamfund, hvor det på daglig basis går tilbage for det psykiske arbejdsmiljø, siger han og understreger, at vejen frem til flere erstatninger til de danske arbejdere er mere viden.

- Vi mener, at der skal meget mere forskning til. Vi skal have afdækket relationen mellem arbejdsmiljø på jobbet og de psykiske skader, som folk får.

Læs Birgittes beretning om, hvordan hendes liv blev smadret på arbejdet, men at hun alligevel ikke kan få erstatning:

Birgitte Eriksen har efter flere bankrøverier udviklet ptsd. Selvom røverierne er sket på hendes arbejde, kan hun ikke få arbejdsskade-erstatning. Dermed er hun én af flere tusind danskere, der hvert år afvises af arbejdsskade-systemet. Foto: Ernst van Norde. Tæt på Birgitte kan ikke få erstatning: Blev bagbundet og røvet på jobbet

Ekspertens råd: Sådan forbedrer du dine chancer for erstatning

Leif Donbæk Thomsen er advokatfuldmægtig ved Sandager Advokater og beskæftiger sig primært med erstatningssager. Han har tre råd til alle, der bliver ramt af en psykisk erhvervssygdom:

1. Gå til læge med det samme, og sørg for at alle dine gener, symptomer og medicinering bliver noteret. Bed om at se hvad lægen skriver i journalen, og sørg for at det er korrekt. Lægejournaler er meget stærke beviser og to-tre år efter er det nærmest umuligt at dokumentere, at man havde det skidt, hvis det ikke står i en journal.

2. Anmeld sagen med det samme. Hvis arbejdsgiver ikke vil anmelde sagen, så gør det selv, få din læge til det eller hyr en advokat. Jo længere tid der går efter sygdomsdebut, jo sværere er sagen at komme igennem med.

3. Dokumenter! Hvis din chef chikanerer dig, tvinger dig til at arbejde over, dine kollegaer mobber dig eller lignende, så kan det være rigtig svært at bevise flere år senere. Skriv derfor mails til dig selv. Mails er tidsstemplede og derfor af forholdsvist høj bevisværdi, fordi man kan dokumentere at det ikke er noget, der er opfundet til retssagen. Mails med gode og troværdige beskrivelser af situationer og oplevelser, tillægges ofte stor bevisværdi, både i Arbejdsskadesystemet og ved domstolene.

***

Flere og flere anmelder: Færre og færre får erstatning

Antallet af danskere, der anmelder en psykisk erhvervssygdom er eksploderet over de seneste ti år.

I 2005 anmeldte cirka 2500 danskere en psykisk erhvervssygdom - altså en psykisk sygdom opstået på grund af arbejdet.

I 2015 var det tal mere end fordoblet til knap 5400.

I samme periode er anerkendelsesprocenten faldet. Det betyder, at selv om flere og flere bliver syge får en mindre og mindre andel erstatning.

Som Ekstra Bladet i dag kan fortælle, afvises størstedelen af de danskere, der anmelder en psykisk erhvervssygdom.

Se også: Afslag på afslag på afslag: 95 procent får ingen erstatning efter psykisk sygdom

Ifølge Yun Ladegaard, der er forsker på Københavns Universitet, Institut for Psykologi, er der årligt langt flere end 5400, der bliver ramt på psyken af deres arbejde. En stor del anmelder blot aldrig deres skader.

- Den store stigning kan skyldes en generel forværring af arbejdsvilkårene i den offentlige sektor med nedskæringer og omstruktureringer. Derudover er der en stigning i vold og trusler, og i det hele taget ser vi stadig generelle negative følger af finanskrisen, siger hun.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Højere andel af ulykker anerkendes
Ved siden af erhvervssygdomme behandler Arbejdsmarkedets Erhverhvssikring også sager om arbejdsulykker. Erhvervssygdomme opstår efter længere tids belastning, mens arbejdsulykker opstår ved en kort belastning.

Der anmeldes omkring 1000 psykiske arbejdsulykker - eksempelvis sager vold - om året. Her er anerkendelsesprocenten højere end i forbindelse med erhvevssygdomme, selvom den har været faldende over de seneste år. I 2015 blev en tredjedel af alle arbejdsulykker anerkendt.

Udover erhvervssygdomme og arbejdsulykker gør en særlov fra 2014 det muligt at tilkende veteraner med ptsd erstatning, selvom de falder uden for de to førstnævnte kategorier.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har over for Ekstra Bladet bebudet et 'servicetjek' af arbejdsskadesystemet for at sikre, at alt fungerer, som det skal.

Læs Birgittes beretning om, hvordan hendes liv blev smadret på arbejdet, men at hun alligevel ikke kan få erstatning:

Birgitte Eriksen har efter flere bankrøverier udviklet ptsd. Selvom røverierne er sket på hendes arbejde, kan hun ikke få arbejdsskade-erstatning. Dermed er hun én af flere tusind danskere, der hvert år afvises af arbejdsskade-systemet. Foto: Ernst van Norde. Tæt på Birgitte kan ikke få erstatning: Blev bagbundet og røvet på jobbet

31 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere