Afslører detaljer om historiens mest værdifulde skat - ingen må vide hvor den er

Skibsvraget er vurderet til at indeholde skatte, der er op til 108 milliarder kroner værd

For mere end 300 år siden sank den spanske galeon San José ud for den colombianske kyst. Omkring 600 mennesker, der var ombord, menes at være druknede, da skibet sank.

Skibet var på vej fra Panama til Colombia, da det forliste 8. juni 1708. På skibet var der værdi-genstande af guld og sølv, der vurderes til at være 17 milliarder dollars værd, hvilket svarer til 108 milliarder danske kroner.

Man forsøgte i årevis at finde frem til skibsvraget, der med tiden blev beskrevet som 'alle skibsvrags hellige gral'. I 2015 lykkedes det endelig forskere fra Woods Hole Oceanographic Institution at lokalisere skibsvraget.

Myndighederne besluttede på daværende tidspunkt at tilbageholde detaljer om fundet for offentligheden, men forskere har nu fået grønt lys til at fortælle, hvordan det lykkedes dem at finde San José ud for kystbyen Cartegena i Colombia.

Det skriver CNN.

I jagten på at finde skibsvraget brugte forskerne en fjernstyret undervandsrobot ved navn REMUS 6000. Det var den samme maskine, der i 2011 fandt frem til vraget af Air France-flyet, der i 2009 styrtede ned i Atlanterhavet. Derudover formåede undervandsrobotten også at tage billeder af Titanic-skibet i 2010.

Skibsvraget vurderes til at indeholde skatte, der er op mod 108 milliarder værd. Foto: Ministerio de Cultura de Colombia.
Skibsvraget vurderes til at indeholde skatte, der er op mod 108 milliarder værd. Foto: Ministerio de Cultura de Colombia.
 

For at bekræfte, at der var tale om galeonen San José, lykkedes det undervandsrobotten at komme så tæt på skibsvraget, at man kunne tage billeder af skibets varemærke, som var bronzekanoner, der var indgraveret med delfiner.

Selv om forskere nu har fået lov til at fortælle om fundet, må de stadig ikke afsløre, hvor skibsvraget nøjagtigt befinder sig. Det skal nemlig forblive en statshemmelighed.

Det amerikanske selskab Sea Search Armada, der bjærger skibe, påstod i 1981, at de havde fundet frem til det område, hvor skibet sank. På daværende tidspunkt samarbejdede selskabet med den colombianske stat, men Colombia påstod senere, at skattene udelukkende tilhørte landet.

Sea Search Armada lagde derfor sag an og mente, at selskabet og den colombianske stat hver skulle have halvdelen af værdierne. Den amerikanske højesteret medgav i 2011, at Colombia havde retten til selve skibsvraget, da det anses for at være en del af Colombias nationale kulturarv.

Ifølge CNN er fundet af skibsvraget særdeles værdifuldt for Columbia, da skatten fortæller meget om datidens kultur. Man mener samtidig, at det indeholder spor om Europas økonomi samt sociale- og politiske forhold i 1800-tallet.

Læs også om det sjældne skibsvrag, der blev fundet efter 144 på bunden.

27 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere