Afsløring: Det laver danskerne på offentlige toiletter

Sex, skænderier og tøjskift. Ny stor undersøgelse afslører, hvad vi bruger offentlige toiletter til – udover at forrette vores nødtørft

Se her, hvad folk OGSÅ bruger toilettet til (Video/redigering: Kristian Hansen)

Én ud af seksten har dyrket sex, og én procent har prøvet at sove på et offentligt toilet.

En ud af fem danskere, 20 procent, har drukket vand på et offentligt toilet, og næsten lige så mange, 19 procent, har skiftet tøj. Én procent har sovet, og lige så mange har skændtes med deres partner.

Se også: Fy for… Er det her Hernings klammeste toilet?

56 procent af danskerne bruger offentlige toiletter til andet end det åbenlyse nummer et og nummer to. Det viser en undersøgelse fra hygiejneleverandøren Katrin, som har spurgt mere end 3500 personer fra Danmark, Norge og Sverige om deres vaner på offentlige toiletter.

Undgår at røre ved noget
Mens mange beskæftiger sig med andet på toilettet end toiletbesøg, ønsker en stor del at undgå at røre ved indretningen. Lokums-undersøgelsen viser, at over halvdelen, 54 procent, tørrer sædet af, før de sætter sig ned, og to ud af ti sætter sig på hug over toilettet for ikke at røre ved det. Næsten en tredjedel undgår al direkte kontakt og bruger papirservietter, når de for eksempel åbner døren eller tænder for vandhanen.

Se også: Her er det: Danmarks klammeste skoletoilet

Et spøjst sammenfald mellem hygiejnefølsomhed og frisindethed, mener Kajsa Rynman, der er marketingchef hos Katrin.

- Det er interessant, at så stor en andel bekymrer sig om at røre ved noget inde på toilettet, mens mange ikke tøver med at gøre meget andet end bare at forrette nødtørft. For mange, der bor i byerne, og mere eller mindre hele tiden har andre mennesker omkring sig, kan et toiletbesøg blive en pause og en mulighed for at komme væk og være alene i et stykke tid. Det viser, hvor vigtigt det er, at toiletterne er rene og tilgængelige for alle, siger Kajsa Rynman.

Se også: 7 klamme ting, der kan ske i dit hus

Svenskerne er mest intime
En sammenligning med vores nordiske naboer viser, at svenskerne er mest tilbøjelige til at drikke vand på offentlige toiletter. De er også svenskerne, som i størst udstrækning har dyrket sex på et offentligt toilet.

Se også: Toilettet er en bakteriebombe

Nordmændene er til gengæld dem, der i størst udstrækning bruger toiletterne som omklædningsrum, og dem, der oftest sminker sig på de offentlige toiletter. Danskerne er dem, der i størst udstrækning bruger toiletterne til at forrette nødtørft, og de er mindst tilbøjelige til at bruge toilettet til andre formål end netop dette.

Hvilke af følgende ting har du gjort på et offentligt toilet?

Hvad – blandt de følgende eksempler – gør du normalt, når du besøger et offentligt toilet?

 

32 kommentarer
Vis kommentarer