Hun har modtaget særbehandling for en formue. Og når moren til den saudiarabiske ambassadør i Danmark om kort tid bliver udskrevet fra Hvidovre hospital, bliver det de danske skatteborgere, der kommer til at hænge på regningen for hendes videre behandling.
Ekstra Bladet kan nemlig nu afsløre, at den saudiske ambassadørmor allerede i februar blev tildelt en opholdstilladelse i Danmark, og det betyder, at hun fra nu af har ret til de samme sundheds- og plejeydelser som enhver dansker.
Så brutalt er livet: Ambassade-slaverne fortæller
- Vi vidste det ikke før for nylig. Men det betyder, at vi nu kan samarbejde med kommunen om at planlægge en udskrivning, siger Torben Mogensen, vicedirektør på Hvidovre Hospital.
Det bliver efter alt at dømme kommunekassen i Gentofte, der kommer til at hænge på regningen for genoptræning og særbehandling af den saudiarabiske ambassadør, Mohammed Ibrahim al-Agail, når hun om kort tid ventes at forlade Hvidovre Hospital.
- Ambassadøren tror, han er konge i hovedstaden
Ekstra Bladet har dokumenteret, hvordan hun er kommet forrest i køen til højt specialiserede sengeafsnit, hvor hun lå indlagt, uden anden begrundelse end at ambassadørfamilien fra den stenrige oliestat krævede det. At danske patienter er blevet tilsidesat, at de andre patienter har måttet nøjes med vikarer på grund af de uhørte krav, som den saudiarabiske ambassadør har stillet. Og at de ansatte på hospitalet har haft brug for hjælp fra krisepsykologer, hvis de ikke direkte har sagt deres stillinger op.
Saudi-skandalen: Hospital anmeldes til Arbejdstilsynet
Hverken udenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen, den saudiske ambassade eller Gentofte Kommune ønsker at kommentere den konkrete sag, og der er endnu ikke truffet beslutning om, hvilke ydelser Gentofte kommune vil stille til rådighed for ambassadørmoren.
- Borgere, som har opholdstilladelse i Danmark, har som alle andre ret til støtte til eksempelvis genoptræning og pleje i eget hjem, siger direktør i Social og Sundhed i Gentofte Kommune, Thomas Bille.
Udenrigsministeriet bekræfter:
Vi vejledte i Saudi-skandalen
Hvidovre Hospital forventer stadig, at de får betaling for den megen særbehandling, der er blevet ydet til saudi-familien.
- Vi har hele tiden forventet, at den samlede regning ville blive betalt af Saudiernes forsikring. Og det forventer vi stadig, selv om hun nu har adgang til behandling på det offentliges regning, siger vicedirektør på Hvidovre Hospital, Torben Mogensen.
Han oplyser, at den første regning på en million kroner er sendt til forsikringsselskabet, men han tør ikke gisne om, hvad den samlede regning for særbehandlingen på Hvidovre Hospital ender med at være, men den kommer til at løbe op i "mange millioner".
Menneskerettigheder eller oliemilliarder? Derfor lefler Danmark for Saudi-Arabien
Ifølge de almindelige regler, har alle, der har opholdstilladelse i Danmark adgang til gratis sundhedsydelser.
Saudiarabiens ambassadør Mohammed Ibrahim al-Agail har ikke svaret på Ekstra Bladets henvendelser.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.