Annonce:
Annonce:

Afsløring: Skandaleskole huser børn ulovligt

Danske Skoleelever har siden 2017 på ulovlig vis haft børn boende i en kontorbygning for at få dem til at knokle op mod 80 timer om ugen i organisationens tjeneste. Kommune indleder nu en sag

Robert Holst Andersen, sekretariatschef i Danske Skoleelever tilbyder børn arbejde i organisationens sekretariat mod kost og logi - sidstnævnte har i tilfælde været i en kontorbygning i et afsides industrikvarter.
Robert Holst Andersen, sekretariatschef i Danske Skoleelever tilbyder børn arbejde i organisationens sekretariat mod kost og logi - sidstnævnte har i tilfælde været i en kontorbygning i et afsides industrikvarter.
Annonce:
Følg Samfund

Hist, hvor Sindalsvej slår en bugt, ligger der...

... en stor, grå betonklods af en kontorbygning, der ikke er godkendt til beboelse:

Danske Skoleelevers sekretariatsbygning ligger afsides i et industrikvarter i den nordlige del af Aarhus. Her har foreningen haft mindreårige børn boende siden 2017.
Danske Skoleelevers sekretariatsbygning ligger afsides i et industrikvarter i den nordlige del af Aarhus. Her har foreningen haft mindreårige børn boende siden 2017.

Alligevel er det netop her, den skandaleramte interesseorganisation Danske Skoleelever i årevis har indlogeret børn i et skoleår ad gangen.

Det kan Ekstra Bladet i dag afsløre.

Se billederne af børnenes boligforhold her

Kommune indleder sag
Danske Skoleelever tilbyder hvert år en større gruppe børn, der netop er gået ud af grundskolen, at de kan arbejde for organisationens sekretariat på Sindalsvej i Aarhus. I modydelse modtager de kost og logi i netop sekretariatsbygningen i de ti måneder, aftalen varer.

Danske Skoleelever beskriver det selv som 'et efterskolelignende' ophold.

Annonce:

Som Ekstra Bladet dog tidligere har afsløret, har organisationen i den forbindelse i årevis udnyttet de mindreårige frivillige ved at lade dem arbejde op mod 80 timer om ugen, og nu viser en aktindsigt fra Aarhus Kommune, at Danske Skoleelever slet ikke har tilladelse at have børnene boende hele skoleåret.

Således har organisationen nemlig kun tilladelse til at have folk midlertidigt overnattende i bygningen i maksimalt seks uger. Det bekræfter Jan Olesen, der er faglig konsulent i Aarhus Kommunes byggesagsafdeling.

- Og det er lige meget, om det er mindreårige eller hvem, det er. Den (bygningen, red.) er udelukkende godkendt til midlertidigt ophold, hvilket også er det, Danske Skoleelever har søgt om tilladelse til. Derfor har vi også oprettet en sag på det, hvor vi nu beder Danske Skoleelever om at redegøre for forholdene på stedet, siger han.

Tilladelse til midlertidigt ophold

Danske Skoleelever køber i 2017 kontorbygningen i et erhvervsområde i Aarhus med henblik på at etablere sit sekretariat i den.

Inden købsaftalen underskrives, ansøger Danske Skoleelever Aarhus Kommune om tilladelse til midlertidig overnatning i bygningen.

Midlertidigt ophold er ifølge Aarhus Kommune maksimalt seks uger jf. plan- og byggeloven.

Dette får Danske Skoleelever tilladelse til.

Alligevel lader organisationen altså sine frivillige mindreårige flytte ind i ti måneder ad gangen.

Aarhus Kommune har efter Ekstra Bladets henvendelser i sagen nu indledt en lovliggørelsessag. Det betyder, at Danske Skoleelever skal redegøre for sin brug af bygningen, hvorefter det vil blive undersøgt, om Danske Skoleelever kan få tilladelse til at lade børnene bo i bygningen i mere end seks uger.  

Aarhus Kommune kan ikke på nuværende tidspunkt oplyse, om det overhovedet er muligt for Danske Skoleelever at opnå tilladelse til, at de unge må bo på stedet et skoleår ad gange.

De tilbageværende frivillige må gerne blive boende på sekretariatet, så længe lovliggørelsessagen pågår, oplyser Aarhus Kommune.

 

Annonce:

'Meget overrasket'
Hos Danske Skoleelever ønsker sekretariatschef Robert Holst Andersen ikke at stille op til et interview i sagen. I et skriftligt svar oplyser han dog, at han er 'meget overrasket' over, at organisationen ikke har - og aldrig har haft - tilladelse til at have børn boende i den pågældende bygning i et skoleår ad gangen.

Politiet slog alarm

Østjyllands Politi slog allerede i november sidste år alarm over de forhold, de mindreårige frivillige i Danske Skoleelever bor under. Det skete i forbindelse med et besøg på adressen.

Under besøget talte politiet med nogle af de frivillige, og det fik altså politiet til at sende en underretning til Aarhus Kommune. Ekstra Bladet er i besiddelse af underretningen, og af den fremgår det blandt andet, at:

- (Det bekymrede, red.) patruljen, at børn opholdt sig alene om aftenen og natten i en lagerbygning uden tilsyn af voksne, ligesom bygningen ikke sås egnet til beboelse.

Han oplyser desuden, at foreningen nu er indgået i en dialog med Aarhus Kommune i et forsøg på at få de nødvendige tilladelser.

Ekstra Bladet ville gerne have spurgt nærmere ind til, hvordan det kan være, at ledelsen i Danske Skoleelever ikke har vidst, at man ikke havde tilladelse til at have børn boende i kontorbygningen, men dette har altså ikke været muligt.

På spørgsmålet om, hvordan det overhovedet kan gå til, at børn i årevis har kunnet bo i en bygning, uden der var tilladelse til det, og uden nogen myndigheder har grebet ind, lyder svaret fra Aarhus Kommune:

Annonce:

- Vi godkender, hvis vi kan, det, der er søgt om, og derefter er det bygherres ansvar at sørge for, at reglerne bliver overholdt. Vi har ikke mulighed for at føre tilsyn med de mange tusinde ejendomme i kommunen, og det er heller det, der er meningen med lovgivningen. Det er ejerens ansvar, at reglerne bliver overholdt, men nu undersøger vi selvfølgelig den pågældende sag, siger Jan Olesen.  

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: