Afsløring: Tech-dronningens million-løgn

Overdrev finansieringsrunde: Obamas danske darling foregav, at hendes selskab havde fået 18 millioner kroner i ny kapital, men mindst halvdelen var gamle penge

Følg Samfund

Hvis du ved noget om sagen, kan du skrive fortroligt til Ekstra Bladets journalister på munk@eb.dk.

Den statslige pengetank Vækstfonden undsiger nu en markant påstand fra den fremadstormende iværksætter Canopylab-stifter Sahra-Josephine Hjorth.

It-firmaet har over for mulige investorer, medier og offentligheden påstået, at Vækstfonden har ydet et helt særligt og meget attraktivt låneprodukt, som hedder 'venture debt' i forbindelse med en kapital-tilførelse fra nye investorer.

Men det afviser Vækstfonden over for Ekstra Bladet.

'Vækstfonden har ikke ydet produkttypen venture debt til Canopylab,' skriver den statslige långiver i en mail til Ekstra Bladet.

Netop 'venture debt' regnes som en blåstempling af såkaldte 'modne iværksættervirksomheder'. Dette helt særlige lån - som er et internationalt begreb - ville ifølge Vækstfonden øge sandsynligheden for, at en virksomhed bliver mere værd, næste gang der skal hentes kapital fra nye investorer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det understregede er en usand oplysning, fremgår det af svar fra Vækstfonden.
Det understregede er en usand oplysning, fremgår det af svar fra Vækstfonden.

Vækstfonden nægter dog at stille op til interview om Canopylabs misinformation. Dog forklarer Kasper Meisner Nielsen, der er professor i finansiering på CBS, at der udadtil er nogle fordele ved 'venture debt'.

- Hvis man har fået 'venture debt', så har man overbevist en professionel investor om sin forretningsmodel. Det er et normalt lån fra Vækstfonden ikke betinget af. Det kan ses som en slags blåstempling udadtil og til samarbejdspartnere, hvis man har fået 'venture debt', siger han til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under boksen ...

Ekstra Bladets afsløringer indtil videre

- Obamas danske darling afsløret: regnskabsrod, konkurs, oppustede kundeforhold og mystiske forklaringer. Læs den her

- CBS pudser sine jurister på Sahra-Josephine Hjorth for at få undgå misbrug af universitetets navn. Læs den her

- Sahra-Josephine Hjorth har offentligt brystet sig af en ph.d., som hun slet ikke har. Læs den her

- Privat investor i selskabet talte i rosende vendinger om Canopylab på vegne af CBS. Læs den her

- De mange mennesker, der har hjulpet hende på vej, klapper helt i. Læs den her

- Sahra-Josephine Hjorth sletter sine offentlige spor efter Ekstra Bladets afsløringer. Læs den her

- Eks-minister var på vej i Canopylabs bestyrelse, men hun trak sig, da alle alarmklokker ringede. Læs den her

- Sahra-Josephine Hjorth har svært ved basale fakta og påstår, at 27.000 lærere ringede til hendes ikke-eksisterende hotline. Læs den her

- DI-medlemmer raser og vil have hende afsat som næstformand i DI Digital. Læs den her

Overdrev for millioner
Sahra-Josephine Hjorth - som er næstformand for it-, tele- og elektronikvirksomhederne under Dansk Industri og udvalgt til Barack Obamas lederprogram af Anders Fogh Rasmussen - gav de falske oplysninger om venture debt-finansiering fra Vækstfonden i forbindelse med en investeringsrunde, som blev annonceret offentligt i januar 2021.

Runden skulle angiveligt have sikret Canopylab cirka 18 millioner kroner i kassen (tre millioner dollars efter den daværende valutakurs) - og var ifølge Sahra-Josephine Hjorth et vigtigt skridt på vejen mod endnu en investeringsrunde, som inden udgangen af 2021 skulle indbringe yderligere 100 millioner kroner fra nye investorer.

Selve beløbet på 18 millioner kroner er dog også en sandhed med modifikationer. Reelt rejste Canopylab nemlig blot ny kapital for knap 8,3 millioner kroner i januar 2021. Heraf var de 900.000 kroner konvertering af selskabets gæld til Saxo-stifteren, Jørgen Balle Olesen.

Det viser et referat fra selskabets ekstraordinære generalforsamling.

Artiklen fortsætter under dokumentet ...

Sandheden om kapitalforhøjelsen på 18 millioner kroner. Blot 7,3 millioner kroner var kontant indskud. Knap en million kroner var konvertering af gæld til Saxo-stifteren, Jørgen Balle Olesen. Kilde: Canopylabs generalforsamling
Sandheden om kapitalforhøjelsen på 18 millioner kroner. Blot 7,3 millioner kroner var kontant indskud. Knap en million kroner var konvertering af gæld til Saxo-stifteren, Jørgen Balle Olesen. Kilde: Canopylabs generalforsamling

Alligevel offentliggjorde Sahra-Josephine Hjorth 26. januar sidste år en video, hvor hun jublende meddelte, at Canopylab havde rejst tre millioner dollars i investeringsrunden, hvor en finsk venturefond stod for hovedparten.

I en markeds-meddelelse fremgik det, at de 1,5 millioner dollars var 'venture debt' fra Vækstfonden og såkaldte soft money fra Innovationsfonden. Men Innovationsfonden afviser også, at have tildelt Canopylab penge i forbindelse med finnernes investering.

De resterende 8,7 millioner kroner (op til de 18 millioner) var således ikke nye penge. Men tidligere lån og innovationsstøtte fra Vækstfonden og Innovationsfonden, der var offentligt tilgængelige oplysninger et halvt år tidligere.

I juli måned 2020 steg Canopylabs gæld til Vækstfonden nemlig fra fire til seks millioner kroner. Det viser Vækstfondens tinglyste pant i Canopylabs aktiver.

- Det er forskellige typer investeringer, som ikke giver mening at sammenligne. Der er forskel på, om det er gældsfinansiering fra Vækstfonden, eller om det er egenkapital, man har fået. Gældsfinansiering er midlertidigt og skal betales tilbage på et tidspunkt, siger professor i finansiering Kasper Meisner Nielsen.

Pengene fra Innovationsfonden fremgår allerede Canopylabs årsrapport for 2019, som er dateret i juni 2020. Samme måned besluttede Innovationsfondens bestyrelse nemlig at yde et tilskud på 14 millioner kroner til et udviklingsprojekt mellem Aalborg Universitet, Canopylab, Aalborg Havn og Arla, der dog siden har forladt projektet, og den nordjyske professionshøjkole UNC.

Heraf var kun 6,7 millioner kroner øremærket Canopylab - men de udbetales først i rater og via Aalborg Universitet, oplyser Innovationsfonden til Ekstra Bladet.

Ifølge professoren fremstår investeringsrunden over for andre mulige investorer mere seriøs, når Canopylab på den måde lægger gamle tal oveni den reelle investering.

- Jo større tallet er, jo stærkere en case har man. Det ser også mere imponerende ud udadtil, jo højere beløbet er, forklarer han.

Ekstra Bladet har i en lang periode forgæves forsøgt at få svar på en række spørgsmål fra Sahra-Josephine Hjorth.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kreativ udlægning

Så når direktør og medstifter af 'det nye Google' Sahra-Josephine Hjorth i internationale pressemeddelelser og video-klip siger 'vi rejste tre millioner dollars i investeringsrunden', så er det altså en noget kreativ udlægning.

Reelt rejste Canopylab efter de daværende valutakurser kun 1,3 millioner dollars i nye penge - inklusive gældsafdragelsen til storaktionær Jørgen Balle Olesen. Resten var seks-syv måneder gamle nyheder.

Men da mediet IT Watch i februar samme år interviewede Sahra-Josephine Hjorth, fortsatte hun med at overdrive Canopylabs succes.

Journalisten stiller spørgsmålet: - I er tidligere blev spået til at være en virksomhed, der har potentiale for at overstige en mia. dollars i markedsværdi. Hvorfor har I så kun rejst 18 mio. kr.?

I stedet for at korrigere journalistens misforståelse svarede den fremadstormende iværksætter med en usandhed: - Vi har ikke haft et ønske om at rejse flere penge. Vi har også lige modtaget et legat fra Innovationsfonden på 14 mio. kr., så vi havde lige fået frisk kapital ind.

Men Canopylabs såkaldte legat fra Innovationsfonden var for det første ikke på 14 millioner kroner. For det andet var Canopylabs andel på 6,7 millioner kroner allerede medregnet i de 18 millioner kroner.

Næstformanden i DI Digital pynter også her på sandheden om de tre millioner dollars.
Næstformanden i DI Digital pynter også her på sandheden om de tre millioner dollars.

Et år senere blev Sahra-Josephine Hjorth på Anders Fogh Rasmussens anbefaling udvalgt til Obama-fondens program for Europas fremtidige ledere.

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+