Afviser frygt: Gigants nedtur vil ikke påvirke aktiemarkedet

Kinesiske Evergrandes fortsatte nedtur kommer ikke til at have større betydning for aktiemarkederne, vurderer investerings-ekspert

Markederne rundt omkring i verden ser rødt i dag. Men det er ikke på grund af Evergrandes nyeste nedtur, siger ekspert. Foto: Amanda Perobelli/Ritzau Scanpix
Markederne rundt omkring i verden ser rødt i dag. Men det er ikke på grund af Evergrandes nyeste nedtur, siger ekspert. Foto: Amanda Perobelli/Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Det kommer ikke til at sende aktiemarkederne i frit fald, at det kinesiske ejendomsselskab Evergrande torsdag gik i betalingsstandsning.

Sådan lyder vurderingen fra chefstrateg i PFA Tine Choi Danielsen.

- Vi har set flere gange før over de seneste par måneder, at de har misligholdt betalingen. Derfor har vi været forberedt på det og vænnet os til, at det nok ville ske, og derfor har vi heller ikke set nogen større markedsuro, fortæller Tine Choi Danielsen.

Blodrøde markeder
Betalingsstandsningen kommer, efter at Evergrande i denne uge ikke formåede at betale afdrag på sin enorme gæld.

Selskabets økonomiske problemer har ellers ad flere omgange skabt blodrøde aktiemarkeder over hele verden. Men selv ikke, hvis selskabet skulle gå konkurs, regner Tine Choi Danielsen med, at det vil sende markederne i rød.

- Både aktie- og obligationskursen for Evergrande har længe ligget på nogle niveauer, som afspejler konkurs, så igen ville det ikke komme som et større chok, fortæller hun.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA. Pressefoto
Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA. Pressefoto
 

Et hurtigt kig afslører ellers, at det ikke ligefrem kan siges at være en grøn dag på markederne i dag. Men det har ikke noget med Evergrande-udmeldingen at gøre, fastslår Tine Choi Danielsen.

- I de her dage er det derimod omikron-varianten og generelt kampen mellem vacciner og virus, der driver stemningen på de finansielle markeder og sender kurserne op og ned, fortæller hun og fortsætter:

- Det er den her usikkerhed, vi står i, fordi vi ikke ved med sikkerhed, hvor hårdt omikron slår, og hvor meget beskyttelse vaccinerne giver mod den.

Skylder voldsomt milliard-beløb
Evergrande er i et globalt perspektiv noget af en gigant, og selskabet indgår på en liste over de 500 selskaber i verden, der har den højeste omsætning.

Det har base i den sydkinesiske by Shenzhen og beskæftiger omkring 200.000 mennesker, og indirekte er selskabets mange aktiviteter med til at understøtte over 3,8 millioner arbejdspladser ifølge CNN.

I alt skylder Evergrande over 300 milliarder dollars - eller cirka 2000 milliarder kroner - væk. Men selvom problemerne på Kinas ejendomsmarked er store, udvikler de sig næppe til en ny finanskrise, mener Ashley Alders fra Hongkongs uafhængige myndighed for aktie- og futureshandel.

Den historie kan du læse her.

Ekstra Bladet har spurgt en top-investor, hvordan man skal reagere, når markedet dykker. Det kan du læse mere om her (+).

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.