Afvist af kommune: Ejer bygger luksusvilla alligevel

En byggesag, hvor en ejer valgte at ignorere kommunens påbud og bygge sin luksusvilla alligevel, er nu havnet på ministerens bord

Her er luksusvillaen, som ikke må bygges. Nu står den færdig. Foto: Skråfoto/Kortforsyningen.
Her er luksusvillaen, som ikke må bygges. Nu står den færdig. Foto: Skråfoto/Kortforsyningen.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Nej, nej og nej.

Det var svaret fra kommunen, da en ejer på Tronkærlund 28 i Skødstrup nær Aarhus søgte om tilladelse til at bygge soklen i sin luksusvilla 30 centimeter højere end tilladt.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Men den købte han ikke. Vedkommende valgte at bygge alligevel, og nu står huset næsten færdigt, selv om kommunen tre gange har påbudt dem at stoppe byggeriet, ligesom retten også har forsøgt at stoppe ham.

Nægter at adlyde
Lokalmediet har søgt aktindsigt i sagen, hvor bygherren mener, at han skal have lov til at bygge sit hus færdigt, da det vil være for dyrt at brække gulvet op.

På den anden side står kommunen, der mener at huset i forvejen ligger meget højt, og det derfor vil gå ud over naboen, hvis det skal bygges endnu højere.

Foruden, de tre gange kommunen har forsøgt at stoppe byggeriet, har også Natur-og Miljøklagenævnet afvist bygherrens projekt. Derudover har Retten i Aarhus dømt ham til at skulle sænke sin sokkel og betale 500 kroner i ugen i bøder. Det har han også ignoreret.

- Jeg ved godt, at jeg ikke måtte bygge videre, men jeg var vred over naboerne, derfor byggede jeg videre, skrev bygherren til kommunen 3. april 2019.

Endt hos minister
Sagen er nu endt på Justitsminister Nick Hækkerups bord, da rådmand i Aarhus Kommune Bünyamin Simsek har sendt det videre i systemet.

- Jeg vil nærmest gå så vidt at kalde det tragikomisk, at den lange sagsbehandlingstid skyldes problemer med inddrivelsessystemerne.

- Ingen - hverken politi, kommune eller naboerne - kan være tjent med, at sagen er trukket så meget i langdrag, siger Bünyamin Simsek til Århus Stiftstidende.

625 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere