Opdatering: Efter denne artikel er blevet publiceret, er det kommet frem, at Nacer Amari kan være en svindler, der udnytter hjælpeorganisationer for pengenes skyld. Flere internationale organisationer som Humanist International, Atheist Alliance International, Atheist for Liberty og International Atheist har trukket deres støtte og taget afstand fra ham. Ekstra Bladet har været i kontakt med Amaris danske advokat, der ikke har nogen kommentarer til udviklingen. Historien skal altså læses i det lys i dag.
'Livet er ikke retfærdigt', står der på væggen i asylcenterets værelse, hvor den afviste asylansøger Nacer Amari sidder og frygter den kommende dag, hvor Danmark vil sende ham tilbage til Tunesien.
Han frygter forfølgelse, fængsel, tortur og i værste fald at miste livet, hvis han vender tilbage til landet, som både straffer blasfemi og homoseksualitet.
Siden han flygtede fra landet i 2012 har han modtaget utallige trusler på livet. Både i kraft af at have forladt islam og åbent kritiseret landets islamiske partier, men også for på de sociale medier at tale for rettigheder til LGBT-personer, da han betegner sig selv som biseksuel.
Venter i frygt på sin hjemsendelse
Afvisning vækker international harme
Men Flygtningenævnet mener, at selvom Amari 'nok kan opleve vanskeligheder', vil han ikke opleve forfølgelse i en grad, der berettiger asyl.
- Med de omfattende aktiviteter, han har haft, er det en forkert konklusion at nå til, at han ikke risikerer forfølgelse i Tunesien. Både på grund af sin seksualitet og på grund af, at han er frafaldet islam og er ateist, risikerer han forfølgelse, fortæller Amaris advokat Annette Møller Hannibal og henviser til, at Amaris situation er ganske kendt i Tunesien.
- Han har stiftet flere organisationer, han er udnævnt til 'årets ateist' to gange, og han har talt i Europa-Parlamentet. Det bliver de nødt til at forholde sig til, fortæller hun.
Flere internationale organisationer er også uforstående overfor Flygtningenævnets beslutning.
'Nacer Amari har en velbegrundet frygt for forfølgelse; de trusler han har modtaget, og den profil han har som frafalden muslim, udgør en alvorlig risiko for hans sikkerhed, hvis han tvinges tilbage til Tunesien. Vi opfordrer de danske myndigheder til at ændre dommen og give Amari asyl', skriver Andrew Copson fra Humanist International i et opråb til de danske myndigheder.
Spørgsmål om sexliv
Amari forklarer, at han for længe siden blev klar over, at han også var tiltrukket af mænd, men at det var for farligt at dele med andre tunesere. Da han arbejdede i hotelbranchen udlevede han sin seksualitet i hemmelighed med europæiske turister, fortæller han.
Da Amari kom til Danmark begyndte han at dele opslag om rettigheder for LGBT-personer, da han havde hørt, at Danmark ville være mere tolerent.
Men Flygtningenævnet mener ikke, at forholdene i Tunesien udgør en risiko for Amari, da de afviser hans seksualitet som 'utroværdig' og 'konstrueret til lejligheden', på baggrund af en række spørgsmål, som Amari oplevede som særdeles grænseoverskridende.
- De spørger, hvor ofte jeg dater, på hvilken måde, og hvor ofte jeg har sex med fyre. Skal jeg virkelig tage billeder og videoer, når jeg har sex med en mand eller kvinde? Skal jeg nedskrive hvor, og hvornår det sker, og om det var én, to eller tre gange? Det er uværdigt og respektløst, fortæller en frustreret Amari.
- Jeg forstår ikke, hvad de baserer deres beslutning på. Det er meget uansvarligt at sige, at de bare ikke tror på det. Konsekvenserne er livsfarlige, fortæller Abir Boukornine fra LGBT Danmark med henvisning til, at Amari offentligt beskrives som biseksuel.
- Det er fuldstændig ligegyldigt, om han rent faktisk er biseksuel i forhold til den risiko, han løber. Hvis han sendes tilbage dertil, risikerer han, at folk overfalder ham eller udlevere ham til politiet, som sender ham i fængsel, fortæller Abir Boukornine.
Stilhed fra regeringen
Ekstra Bladet har spurgt Flygtningenævnet, hvilke kriterier de bruger for at kunne afvise en asylansøgers seksualitet, hvorfor det er relevant i forhold til en eventuel risiko ved hjemsendelse, og hvilke oplysninger Flygtningenævnet har om Tunesien som internationale organisationer for menneskerettigheder ikke har.
Flygtningenævnet brugte flere dage på at finde ud af, at de hverken ønskede at svare på spørgsmålene om nævnets praksis eller kommentere på den konkrete sag.
Ekstra Bladet har også spurgt en række politikere om situationen, men uden større held.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye ønsker ikke at udtale sig, og samme svar får Ekstra Bladet fra regeringens udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund, der dog oplyser, at han har tillid til nævnet.
- Når de træffer en afgørelse, er vi nødt til at have tillid til den - ellers sår man tvivl ved selve retsstaten, siger Rasmus Stoklund.