Akkari undskyldte sammen med bamse

Det var et stort øjeblik, da Ahmed Akkari og Flemming Rose skulle mødes og tale sammen på tv, men en lille brun genstand løb med en stor del af opmærksomheden

I 2005 rejste daværende imam Ahmed Akkari til Mellemøsten for at opildne til konflikt efter Jyllands-Posten trykkede Muhammed-tegningerne. Det undskyldte han for i 'Deadline'. Foto: Jakob Jørgensen
I 2005 rejste daværende imam Ahmed Akkari til Mellemøsten for at opildne til konflikt efter Jyllands-Posten trykkede Muhammed-tegningerne. Det undskyldte han for i 'Deadline'. Foto: Jakob Jørgensen

Var det virkelig en bamse, som den tidligere imam Ahmed Akkari havde på skødet, da han var med i 'Deadline' på DR2 onsdag aften?

Svaret er ja, det var en lille bamse, som havde fundet vej til tv-studiet i DR-Byen og Akkaris venstre lår.

Fokus i onsdagens udgave af  'Deadline' skulle egentlig være på den offentlige undskyldning, som Ahmed Akkari gav Jyllands-Postens Flemming Rose her 13 år efter krisen med Muhammed-tegningerne. Men for mange seere, så var det den lille brune bamse, der var programmets stille opmærksomhedssluger.

Men hvad er der så specielt ved den lille bamse, at den ligefrem skal med på nationalt tv i bedste sendetid?

Svaret kan man finde på Ahmed Akkaris Facebook-profil. For her blev den lille bjørn for første gang vist frem for offentligheden for 10 dage siden.

I en lille video på det sociale medie fortæller den tidligere imam, at bamsen minder ham om den, som tv-karakteren Mr. Bean har i det populære program fra 1990'erne.

Hvad der gør bamsen endnu mere speciel er, at Akkaris datter selv har strikket den lille brune bjørn.

I videoen bliver det også fortalt, at bamsen kommer med Ahmed Akkari rundt på hans rejser, som nu, hvor han er i Danmark og ikke i Grønland, hvor han bor til daglig.

Ekstra Bladet forsøger at få en udtalelse fra bamse-ejeren selv.

Se også: Ellemann sender Esben Lunde bidsk stikpille

Se også: Bombe i Tibet-sagen: Holdt kæft om skjulte mails

106 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere