Aktieanalytiker: Alt tyder på, at det bliver værre endnu

Markederne vil fortsætte med at falde, lyder det fra aktieanalysechef i Sydbank

Mette Frederiksen forklarer her, hvordan de danske virksomheder bør agere fremadrettet. Video: Ritzau Scanpix.

De danske aktier vil torsdag morgen vågne op til fald. Sådan spår aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen:

- Vi er stadigvæk i en fase, hvor investorerne er umanerlige nervøse. Og alt tyder på, at det bliver værre endnu, inden det bliver bedre. Det er også det, som vi nok kommer til at se på det danske marked. Der er høj risiko for anseelige kursfald, siger han.

- Vi har aldrig oplevet noget lignende før. Ligesom et jordskælv går dette ind og vælter det, vi kender som normalen i Danmark, siger lektor Natalie Videbæk Munkholm. Foto: Aarhus Universitet Samfund - 11. mar. 2020 - kl. 23:28 Ekspert: Alle regler sat ud af spil

Det er dog ikke de danske myndigheders melding onsdag aften om, at Danmark reelt lukker ned, som han frygter. Nej, det er mere det faktum, at den amerikanske præsident, Donald Trump, ikke lykkedes med at få en økonomisk hjælpepakke igennem.

- Det har betydet, at de amerikanske  aktier faldet fem procent her til aften. Så alt efter alt at dømme, så vil danske aktie starte negativt ud, siger han.

Konkret peger han på, at de største selskaber i Danmark allerede er ramt af den situation, som verden står i.

- Naturligvis er det her negativt for de danske selskaber, men i forhold til, hvad der har udspillet sig i Kina, hvad der sker i Europa og hvad der kommer til at ske i USA i forhold til efterspørgslen, så er de danske selskaber allerede belastet.

- Nationalt vil det ramme banker og forsikringsselskaber. Og så er der eksempelvis et selskab som Matas, som er i Danmark, men som ikke er ret mange andre steder. Og hvis trafikken stopper her, er det en aktie, der kan blive ramt.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Samfund - 11. mar. 2020 - kl. 22:24 Her er eksperternes dom over regeringens coronaplan

Jacob Pedersen regner med, at vi skal langt ind i sommerhalvåret, før der kan ske forandring.

- Der er en forhøjet risiko for anseelige kursfald i nær fremtid. Vi er vant til, hvor lang tid en recession er, men der er så mange ubalancer på de finansielle markeder, at man sagtens kan male nogle meget negative scenarier frem, og det gør selvfølgelig, at man er nervøs, siger han og fortsætter:

- Vi kommer formentlig ind i andet halvår, inden økonomierne begynder at genrejse sig.

Overblik: Det sagde Mette på det historiske pressemøde

Mette Frederiksen holdt med en række andre pressemøde klokken 20.30 11. marts 2020. Her blev Danmark mere eller mindre lukket ned. Få overblikket her:

50 kommentarer
Vis kommentarer