Aktiemarkeder rystede: USA annoncerer ny told på 200 milliarder mod Kina

Melding om ny amerikansk told på kinesiske varer for 200 milliarder dollar ryster asiatiske aktiemarkeder

Arkivfoto
Arkivfoto

USA har tilsyneladende ingen intentioner om at stoppe handelskrigen med Kina.

Således vil Trump-administrationen indføre told for yderligere 200 milliarder dollar på en række kinesiske varer.

Det oplyser USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, natten til onsdag dansk tid. De nye toldsatser vil blive implementeret om to måneder, tilføjer Lighthizer.

I den periode vil interessegrupper og brancheorganisationer have mulighed for at kommentere listen over kinesiske varer, der pålægges de nye toldsatser.

Meldingen fra Det Hvide Hus får ikke nogen varm velkomst hos USA's handelslobby.

Bryder løfte
Repræsentanter fra detailvareindustrien skriver i en fælles erklæring, at de nye toldsatser vil "straffe amerikanske familier", og at "præsidenten har brudt sit løfte".

Republikaneren Orrin Hatch, der er formand for Senatets finansudvalg, kalder de nye toldsatser mod Kina "skødesløse".

Optrapningen skyldes, at forhandlinger med Kina foreløbig har været ufrugtbare, siger Robert Lighthizer.

- I stedet for at imødekomme vores bekymringer har Kina indledt gengældelsesaktioner mod amerikanske varer. Det kan ikke retfærdiggøres, siger Lighthizer.

Meldingen fra Det Hvide Hus har allerede fået konsekvenser i Asien.

Således er MSCI-indekset, der dækker bredt over aktier i Asien og stillehavsområdet, faldet med 0,4 procent onsdag morgen.

Det japanske Nikkei-indeks er faldet med 1,2 procent.

Åben handelskrig
Den nye toldsatser er den seneste udvikling i en efterhånden åben handelskrig mellem verdens to største økonomier.

I sidste uge implementerede USA told på 25 procent på importerede kinesiske varer til en værdi af 34 milliarder dollar.

Kina svarede omgående igen ved at indføre told på amerikanske varer til en tilsvarende værdi.

Præsident Donald Trump har sagt, at han vil indføre told mod importerede kinesiske varer for mere end 500 milliarder dollar.

Det svarer nogenlunde til værdien af alle kinesiske varer, der blev importeret til USA sidste år.

Vil ødelægge handel
Hvis USA og Kina fortsætter med at indføre gengældelsestold mod hinanden, vil det ødelægge handlen mellem verdens to største økonomier.

Det siger talsmand fra det kinesiske handelsministerium Li Chenggang ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Udbruddet af omfattende og gensidige toldsatser mellem Kina og USA vil uundgåelige ødelægge den amerikansk-kinesiske handel, siger han.

Den amerikanske politik "forstyrrer den økonomiske globaliseringsproces" og "ødelægger verdensøkonomiens orden", lyder det videre fra det kinesiske handelsministerium.

AKTIER DYKKER

Den intensiverede handelsstrid mellem USA og Kina sætter onsdag morgen sit præg på det asiatiske aktiemarked.

Det Hvide Hus annoncerede natten til onsdag dansk tid, at USA vil indføre told for yderligere 200 milliarder dollar på en række kinesiske varer.

De nye toldsatser vil først blive implementeret om to måneder, men allerede få timer efter meldingen har den fået konsekvenser på det asiatiske aktiemarked, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flere asiatiske aktieindeks har onsdag taget et dyk. Blandt andet MSCI-indekset, der dækker bredt over aktier i Asien og stillehavsområdet, er faldet med 0,4 procent.

Derudover er det japanske aktieindeks Nikkei faldet med 1,2 procent, ligesom det sydkoreanske KOSPI har taget et dyk på en procent.

- Markederne er stadig sensitive over for handelskonflikten, som investorer bliver nødt til at have for øje på den lange bane, siger Yoshinori Shigemi, der er strateg ved JPMorgan Asset Management i Tokyo.

Man skal dog passe på med blindt at give handelskonflikten skylden for dykket i aktiekurserne, mener han.

- Handelskonflikten kan nemt blive beskyldt for alverdens dårligdomme. I virkeligheden kan det også dække over andre faktorer, såsom USA's strammere pengepolitik, siger han.

Den nye toldsats er den seneste optrapning i en efterhånden åben handelskrig mellem verdens to største økonomier.

Optrapningen skyldes, at forhandlinger med Kina foreløbig har været ufrugtbare, lyder meldingen fra USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer.

I sidste uge implementerede USA told på 25 procent mod importerede kinesiske varer til en værdi på 34 milliarder dollar. Kina svarede omgående igen ved at indføre told mod amerikanske varer til en tilsvarende værdi.

263 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere