Aktiemarkedet i krise: Største fald i flere år

Det amerikanske Dow Jones-index er ramt af det største fald siden 2015, skriver amerikanske medier

Aktiekurserne fortsætter med at falde på børsen i New York mandag, hvor Dow Jones-indekset ved lukketid klokken 22 dansk tid var er faldet med 4,6 procent.

Det er - målt i procenter - det største fald siden august 2011, skriver Reuters.

Ved lukningen på Wall Street var Dow Jones styrtdykket 1175 point. Målt på point oplevede indekset dermed det største fald nogensinde på én enkelt dag.

Nedgangen begyndte i sidste uge, hvor et større kursfald fredag gjorde ugen til den værste på børsen i to år.

Alt falder
Også andre indeks end Dow Jones er faldt kraftigt.

Det bredt sammensatte S & P-indeks var nede med 3,2 procent ved lukketid.

Nasdaq, der er teknologiaktier, var faldet med omkring 2,6 procent.

Samtidig er afkastet på obligationer, som er afgørende for, hvor meget det koster at låne penge, er ifølge New York Times steget kraftigt den seneste tid.

Stærk økonomi
Det Hvide Hus har ifølge CNN via en talsperson meldt ud, at det er helt normalt, at aktiemarkedet går op og ned, og understregede samtidig, at det økonomiske fundament i USA for tiden er stærkt.

Bliver økonomien imidlertid meget stærkere, kan det igangsætte en inflationsspiral, der så igen kan få den amerikanske centralbank til at skrue op for renten hurtigere end ventet.

- Folk kæmper med chokket over at se rigtig inflation for første gang i et stykke tid, siger Bruce McCain, der er chef-investeringsstrateg i Key Private Bank til CNN.

Netop i dag har centralbanken fået ny formand. Jerome Powell har overtaget styringen, og der har ifølge The Washington Post blandt andet været en frygt for, om han vil sætte renten hurtigere op, end hans forgænger, Janet Yellen, havde planer om.

'Tag en dyb indånding'
Samtidig maner Andres Garcia-Amaya, der er CEO for investeringsfirmaet Zoe Financial til besindighed.

- Tag en dyb indåndingen, siger han til CNN og fortsætter:

- Jeg ved, at det er et stykke tid siden, vi sidst har haft en dag som i dag, men fundamentalt set har intet ændret sig.

Den holdning får støtte fra Martin Baily, der er senior fellow på The Brookings Institution.

- Tilpasninger på omkring 10 procent eller der omkring er ret normale. Det ville ikke være en overraskelse - især ikke når markedet har vokset sig så stærkt i så lang tid, som det har, siger han til NBC News.

248 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere