Aktivist forhindrer i et fly udvisning af afghansk mand

Den svenske aktivist Elin Ersson saboterede deporteringen af en afghansk mand. Nu koger debatten på de sociale medier

Da svenske Elin Ersson fik nys om, at en udvist afghansk mand skulle med flyet fra Göteborg til Istanbul, bookede hun en billet på samme fly for at forhindre, at han blev udvist.

Det skriver blandt andet BBC og Independent.

På sin Facebook-profil streamede hun seancen, der indtil videre er set mere end to millioner gange, live fra flyet. Her nægtede hun at sætte sig inden take-off.

- Så længe en person står op, kan piloten ikke lette flyet, siger hun i filmen.

I filmen kan man flere gange høre flypersonalet og medpassagerer bede den unge kvinde om at sætte sig, så de kan komme afsted. Ifølge hende rejste nogle passagerer sig ligeledes, for at støtte hendes handling.

Forstår ikke svensk udvisningspolitik
I videoen, der stadig ligger på Elins facebookprofil, forklarer hun sit stunt overfor sine medpassagerer. Hun siger blandt andet, at hun er uenig i den svenske udvisningspolitik, der i dag klassificerer Afghanistan som et sikkert land, og derfor er der intet problem i at sende afviste asylansøgere hjem.

Hun siger, at manden højst sandsynligt vil blive dræbt i Afghanistan, og at hun derfor gør, hvad hun kan for at redde en anden mands liv.

- Det eneste, jeg vil med det her, er, at stoppe udvisningen (af den afghanske mand, red.), og derefter skal jeg nok følge reglerne, siger Elin Ersson i videoen.

Kan ende i problemer
Den afghanske mand var blevet eskorteret til flyet af det svenske fængselssystem.

- Asylsager bliver afgjort af  'migrationsverket' i Sverige.,Hvis de beslutter, at en person skal udvises, giver de vedkommende videre til grænsepolitiet. Politiet kan derefter spørge os, om vi vil stå for transporten, siger pressesekretær for kriminalforsorgen Ulf Mossberg til BBC.

Elin Erssons oprør på flyet må, i hendes egen optik, siges at have båret frugt.

- Det, der skete på flyet, var, at flyets pilot besluttede, at vores personale ikke fik lov at gennemføre flyvningen, så den afghanske mand kunne komme til Afghanistan, fortæller Ulf.

Flere medier skriver at den unge kvinde nu kan ende i problemer på grund af hendes handling. Det er nemlig forbudt at modsætte sig pilotens ordre.

415 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere