Både voksne og børn kan for tiden få lov til at tage kampen op med kongerne af junglen i en zoologisk have i Dartmoor England.
Det koster ikke mere end femten pund svarende til 128 danske kroner.
Det foregår meget simpelt med fire mennesker mod én løve eller tiger, og ifølge haven er det 'for at skabe den bedste velfærd for dyrene', at man har besluttet at tilbyde oplevelsen.
I et facebookopslag for den zoologiske have skriver de, at det er denne her form for oplevelse, der er rigtig vigtig for at holde kattene sunde og stærke.
Aktivister raser
Men det er ikke alle, der er tilfredse med den måde, haven vælger at tiltrække kunder på.
Dyreaktivister fra Born Free Foundationen har udtalt, at de mener, Dartmoor zoo skal tænke sig rigtig grundigt om.
'De tilbyder menneske vs. bæst oplevelsen, men det er virkelig en måde at lære om respekt for dyr? Vi ønsker, at de overvejer deres beslutning igen', lyder det.
Andre aktivister har ifølge Mirror udtalt sig, at den zoologiske have virker som 'idioter', hvis de synes, at det er en god idé med den slags leg.
Man kan dyste mod havens mandlige tiger Dragan eller den mandlige løve Jasirir.
Tovtrækningen foregår på den måde, at der sat kød fast på rebet for at lokke dyrerne til. Når der så er 'bid' kan tovtrækningen begynde.
De bedste rammer for velfærd
Medarbejder i den zoologiske have, Simon Morre, udtalte, at det var essentielt for dyrene at have denne udfordring.
- I fangeskab er det essentielt for os at prøve at skabe den samme opførsel som i naturen for at skabe den bedste velfærd, fortalte han til Daily Star.
Lederen af haven har også udtalt, at man er glade for beslutningen om legen mellem dyr og gæster.
- Publikum kan lide det, og det går rigtig godt. Det bliver anset som en god måde at give dyrerne et mere meningsfuldt liv.
Flere på de sociale medier har dog skrevet, at de finder hele oplevelsen 'skamfuld'.
Det er muligt for børn helt ned til otte år at deltage i tovtrækning med de store katte.