Aldrig set på Politiskolen: Her dominerer kvinderne

Kvinderne dominerer den klasse, der netop er dimitteret fra Politiskolen i Brøndby. Det er aldrig set før

Følg Samfund

Historisk.

Det er, hvad politiet kalder den klasse, der netop har afsluttet deres eksamener ved Politiskolen i Brøndby.

For over halvdelen af klassen er nemlig kvinder, og det er ikke set før, skriver fagbladet Dansk Politi.

- Jeg må indrømme, at jeg først tænkte: 'Åh nej, bliver det nu en hønsegård med en masse pigefnidder og klikedannelse?'. Men den bekymring er da heldigvis gjort godt og grundigt til skamme, siger klasselærer Grete Bach Pedersen til fagbladet.

Lang vej til ligelig fordeling
Selvom det kan lyde som om kvinderne løber ind på Politiskolen, er der stadig en del vej, før kønsfordelingen er lige i klasselokalerne.

I 2018 udgjorde kvinderne omkring 25 procent af det samlede optag. I 2021 lød tallet på omkring 31 procent.

Derfor er det stort, at en klasse med 12 kvinder og ti mænd dimitterer - altså med en overvægt af kvinder.

Der ligger dog en rimelig forklaring bag:

'Da der skulle dannes tredje semesterklasser efter praktikperioden, hvor man samler de studerende kredsvis, fordi de skriver eksamensopgave sammen, så var der pludselig usædvanligt mange kvinder i denne ene klasse', lyder det artiklen.

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksens styre er taget til fange

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind