Alenefar adopterer pige med Downs: Afvist af 20 familier

Luca Trapanese fra Napoli i Italien adopterede Alba, da hun var 13 dage gammel, efter hendes biologiske mor bortadopterede hende, fordi pigen havde Downs syndrom

Nu handler hele hans liv om den lille pige. Foto: Instagram
Nu handler hele hans liv om den lille pige. Foto: Instagram

En alenefar fra Italien har taget nettet med storm, efter han har delt sin historie om adoptionen af sin datter Alba med Downs syndrom.

På sin Instagram-profil fortæller Luca Trapanese, at datteren nåede at blive afvist af 20 familier, inden han adopterede hende.

Hun var blevet bortadopteret af sin mor, fordi moderen ikke kunne håndtere pigens tilstand.

Da Luca mødte Alba, vidste han med det samme, at det var hans datter.

I juli 2017 fik han lov til at adoptere pigen, og hendes liv ændrede sig for evigt.

Til BBC radio har Luca udtalt sig om adoptionen.

- Siden jeg var 14 år gammel, har jeg arbejdet som frivillig og passet de handicappede, så jeg havde den rigtige viden og erfaring til at tage mig af hende. Da jeg først holdt hende i mine arme, blev jeg helt ør af lykke. Jeg følte, at hun var min datter med det samme. Det var faktisk første gang, at jeg holdt en nyfødt baby. Før det øjeblik havde jeg altid været bange, men da jeg holdt Alba, vidste jeg, at jeg var klar til at være hendes far.

Luca er begyndt at dokumentere sit liv og rejse som Albas far på det sociale medie Instagram. Her har han allerede fået mere end 130.000 følgere.

Han fortæller, at barnet har 'revolutioneret hans liv' og at 'alt handler om hende'.

- Hun har virkelig bragt mig meget lykke, og jeg føler mig fuldendt. Jeg er stolt af at være hendes far.

I interviewet med BBC fortalte han også, at hans situation er speciel, og at den er med til at nedbryde stereotyper om faderskab, religion og familie.

105 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere