Alex' arv: Gammelt kranie var barne-lig

Siden 1940 var dette kranium en del af inventaret i et hjem - siden blev det afleveret til undersøgelse, og det har bragt ny spændende viden frem

Det er dette kranie, som blev fundet i en mose i 1940. Kraniet er nu undersøgt af antropologer og er erklæret danefæ. (Foto: Nationalmusseet)
Det er dette kranie, som blev fundet i en mose i 1940. Kraniet er nu undersøgt af antropologer og er erklæret danefæ. (Foto: Nationalmusseet)

- Min far var cyklet ud i mosen, hvor han plejede at studere planter og fange sommerfugle, og der fandt han kraniet liggende gravet op. Kæben manglede, men en uge senere lykkedes det ham at finde den også.

Sådan fortæller Alex Davidsen om et helt særligt fund, som hans far Preben gjorde tilbage i 1940.

Menneskekraniet blev fundet i mosen Horreby Lyng på Falster i 1940.

Her var man i 1940 begyndt at grave efter tørv, og museumsinspektør Peter Vang Petersen fra Nationalmuseet forklarer, at tørvearbejdere under 2. Verdenskrig fandt adskillige menneskekranier og menneskeskeletter, når de gravede tørv i moserne. Det var dog - som i tilfældet med dette kranium i første omgang - langt fra alle fund, der blev givet videre til politiet eller til museumsfolk.

Og det lille fine kranium fra Falster befandt sig da også hjemme hos Alex' far, indtil hans død. Da arvede Alex kraniet, og i sommer afleverede han det til Nationalmuseet i en hatteæske.

2250 år gammelt
Nu ved antropologer, at der er tale om et 2250 år gammelt kranie. Det stammer fra et syv- til otteårigt barn. Der er hverken tegn på sygdom eller spor af vold, som kan afsløre dødsårsagen. Selv om der er en fordybning i kraniet og en række skære-mærker, er der næppe tale om slagskader, vurderer museumsinspektør Peter Vang Petersen i en pressemeddelelse fra Nationalmuseet. Han mener, at mærkerne er for svage, og at kan skyldes, at der stadig sad lidt væv fast, da kraniet blev taget op af mosen, og som man gerne ville fjerne helt.

Museumsinspektøren er helt sikker på, at der dengang blev fundet flere rester af barnet.

- Vi ved, at politiet i Stubbekøbing sendte en menneskefod og et skindslag fundet i samme tørvegrav ind til Retsmedicinsk Institut i juni 1940. Skindslaget findes endnu, og det er dateret til cirka år 300 f.Kr., men foden findes ikke længere.

Horreby Lyng er en højmose, og netop i højmoser findes velbevarede lig med hud og hår.

Tollundmanden og Gravballemanden er nogle af de mest berømte og blev ligeledes fundet i højmoser.

Der er knogler i mosen
Der dukker stadig menneskeknogler op i danske moser. Senest ved Skødstrup nær Århus, hvor arkæologer for nylig udgravede skelettet af en ung kvinde nedlagt i en offermose.

Der er ifølge Peter Vang Petersen mange forklaringer på, hvorfor mennesker er endt i en mose.

Nogle er ofre for banale ulykker, andre blev smidt i mosen som straf, mens mange tydeligvis er blevet ofret.

Og barnet fra Horreby Lyng kan sagtens være et offer.

- I Danmark kender vi til mange offerpladser i moserne, og formodentlig har hver landsby i jernalderen haft sin egen mose, hvor man ofrede ting, mad, dyr og af og til også slaver. Det er ofte brugsgenstande og brugsdyr såsom hunde og heste, og jeg tror, de blev ofret, så de kunne fungere som nyttige ting og hjælpere for afdøde personer, som nu befandt sig i en anden verden, siger han.

Det er Nationalmuseet, der her til morgen offentliggør historien om barne-kraniet med en opfordring til at aflevere det til museer, hvis man har fundet noget lignende - eller som de skriver i øvrigt - har gamle skeletter i skabet.

18 kommentarer
Vis kommentarer