Annonce:
Annonce:

Alkoholforbud og farvede bluser: Det betyder den thailandske konges død

Landet vil ligge i sorg i flere hundrede dage

De bærer lyserøde trøjer, fordi farven var et symbol på den thailandske konge. Foto: AP
De bærer lyserøde trøjer, fordi farven var et symbol på den thailandske konge. Foto: AP
Annonce:
Følg Samfund

Efter at have været konge i 70 år og levet i 88, døde den thailandske konge, Bhumibol Adulyadej, torsdag på et hospital i landet.

Kongen har haft en længere sygdomsperiode, der har skabt røre og frygt i landet, fordi han har været anset som en stor landsfader.

- Mit gæt er, at på det officielle plan vil man opleve en meget lang sorgperiode nu på måske flere hundrede dage. I morgen er allerede udnævnt som sørgedag, siger Mikkel Tofte Jørgensen, der er forfatter og rådgiver i thailandske forhold, til Ekstra Bladet.

Farvede trøjer
Mikkel Tofte Jørgensen fortæller, at i og med det er 70 år siden, at monarken sidst er skiftet ud i Thailand, så har den almindelige thaier ikke været i sådan en situation her før.

Annonce:

- Hele ritualet omkring sorgen er hentet fra forhistoriske tider. Alkohol vil muligvis blive gjort forbudt i den kommende tid, og en stor del af nattelivet vil blive lukket delvist eller helt ned, siger forfatteren.

I det thailandske monarki har hver person en farve, som symboliserer ham eller hende. Det er ikke noget politisk, bare en symbolfarve.

- Bhumibols farve er lyserød og gul, og derfor tror jeg, at mange folk vil tage lyserøde og gule trøjer på og bære dem i flere uger, siger Mikkel Tofte Jørgensen.

Artiklen fortsætter under billedet:

Thaier beder foran et portræt af den nu afdøde konge. Foto: AP
Thaier beder foran et portræt af den nu afdøde konge. Foto: AP

Thailands konge er død

Playboy-kronprins
Ifølge det franske nyhedsbureau AFP har den thailandske premierminister allerede sagt, at kronprinsen - 64-årige Maha Vajiralongkorn - kommer til at overtage embedet som konge.

Noget der ikke nødvendigvis huer alle i landet.

- Folket er meget i tvivl, om kronprinsen er klar. Han er ikke voldsomt vellidt, og hans liv har formet ham mere som en playboy, der tog lidt for let på opgaven i at være i et kongehus, siger Mikkel Tofte Jørgensen.

Flere fraktioner i militæret er heller ikke synderligt vilde med Maha Vajiralongkorn.

- Derfor kan det tænkes, at der måske vil opstå et militærkup fra nogle af fraktionerne, som gerne vil have, at det bliver en lillesøster i kongehuset, der i stedet tiltræder tronen. Man har længe spekuleret i, at hun kunne være en bedre regent, siger Mikkel Tofte Jørgensen.

Forfatteren gætter på, at vi får en endelig afklaring på, hvem den næste regent bliver, i løbet af de næste dage.

Bhumibol Adulyadej er her fotograferet i april 2012. Foto: AP
Bhumibol Adulyadej er her fotograferet i april 2012. Foto: AP

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: