Alle børnene sad på spring, men på DR kørte det hele i ring

Anmeldelse: De voksne får pressemøder og alternative formater, men DR har stort set ikke andet end genudsendelser til børnene. ’Verdens bedste børne-tv’ svigter, mens vi har mest brug for dem 

Mon Hr. Skæg kunne opdatere sig selv og f.eks. tale med en coronalæge? Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Mon Hr. Skæg kunne opdatere sig selv og f.eks. tale med en coronalæge? Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

DR's børne-tv

Husker du 90’erne helt store komedie ’Groundhog Day’? ’En ny dag truer’, på dansk.

Det er præcis sådan det er, når man sammen med sine børn hver morgen tænder for Ramasjang; det kører i ring på en hidtil uset kedelig facon. 

Jeg har personlig set så meget Hr. Skæg, at han nu officielt er uskæg. Svampebob Firkant minder mig om moderne diagnosebørn. Og flere gange om dagen forsøger de fejlagtigt at pifte båndsløjfen op med en skør svensker ved navn Pax, en midaldrende dame fra en anden planet. 

Det samme kan man vel sige om hele ledelsen på DR.

Cykler i ring
Aldrig har så mange børn siddet på spring foran fjernsynet i håbet om at kunne fylde corona-karantænen ud med det, der så ofte er blevet kaldt ’verdens bedste børne-tv’, men intet nyt sker. Jeg antager, at de nødvendige kræfter er sendt hjem på sofaen med fuld løn og pension.

Det er åbenbart kun i forhold til os voksne, at medarbejderne skal mobiliseres og holde seerne til skærmen med daglige pressemøder og nyskabte koncepter. 

Tag nu fredag aften på DR1, hvor Mads Steffensen som sædvanlig har monopol på at være vært og således lod Lars Lilholt synge ’Kald det kærlighed fra sin havestue’ i Gl. Rye. Følelsen af dansk sammenhold var næsten dybere end Lilholts ansigtsfurer, mine syvårige tvillingedrenge sang sgu med. Det er for netop den slags øjeblikke, vi har tossekassen.

På den kanal, der titulerer sig selv som ’DR’s land for de mindste’ er der lige så forudsigeligt som på en vindblæst legeplads i Ørestaden. 

Jeg måtte derfor tvinge mine drengebørn til langsomt at sygne hen med firkantede øjne og passiv børnestress, og det endda på ugens mest solrige dage. 

De fik dog brug for mig flere gange, jeg skulle blandt andet oversætte en længere samtale som Hr. Skæg havde sig med en julemand, på engelsk! Senere fik Hr. Skæg besøg af en syg læge, spillet af Klaus Bondam. Han cykler endnu mere i ring på Ramasjang, end han gør i sit civile job.

Der sker intet nyt
Men havde nogen tænkt at Hr. Skæg kunne opdatere sig selv og f.eks. tale med en coronalæge? Eller at det såkaldte ’TV AVISEN for dyr’ kunne gå ud og hamstre med en hamster?

Ok, måske dårlige ideer, men det er jo heller ikke mig, der får løn for at udvikle dansk børnefjernsyn. Jeg betaler blot for at se, at der intet nyt sker, når vi har allermest brug for det.

Det er helt sikkert politikernes skyld, alle deres nedskæringer, I know. 

Men dyk da ned i arkiverne og genudsend guldet i det mindste. Ramasjang forsøgte med en lille sjat ’Busters verden’, send dog hele filmen, FOR SGU DA OGSÅ, som jeg råbte.

Børn nu om dage siger, at man ikke må bande. Børn er på mange måder frygtelig kedelige, det er måske fjernsynets skyld? Hvorfor ikke bare overlade hele kanalen til Onkel Reje? Gør noget, sats hele butikken!

Spiste chips og lagde neglelak
Vi forsøgte DR Ultra for de lidt større børn. Det er den kanal, der er skåret ned til kun at være på nettet. Vi stødte ind i ’Ultra Nyt’, en slags forkortet tv-avis, det eneste reelt nyproducerede for børn. Her så vi Marie spise chips og lægge neglelak, fordi hun var i karantæne.

– Det må godt nok være syyyygt fedt. At have fri hele tiden, sagde tvillingerne i kor.

– Jamen, I har da også fri hele tiden!

– Nå ja, nikkede de.

Pludselig handlede det om kvindernes kampdag. Af frygt for at børn skal kede sig, har ’Ultra Nyt’ en nyhedsquiz. Et spørgsmål lød: Hvorfor har nogle piger det værre end drenge? Svaret var enten ’Mangel på drikkevand’ eller ’Gift som barn’.

Mine drenge gættede på ’Mangel på drikkevand’. Jeg gav dem ret, det andet var for svært at forklare.

Fredag aften satsede vi på ’Disney Sjov’. I snart 30 år har de råbt og skreget i det show, helst i falset, gerne med fremmedord børn ikke forstår. Det var der, jeg fik ideen at præsentere striben af ’Star Wars’-dvd’er i stedet for. I erkendelse af at DR virker komplet ligeglade med fremtidens kunder.