Alle med coronasymptomer skal fremover testes

Hvide telte, der er opsat i hver region, skal være med til at sikre, at alle med symptomer kan coronatestes

Alle med symptomer på coronavirus kan fra mandag blive testet for coronavirus, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde. Jo flere symptomer, man har, jo større sikkerhed er der for, at der bliver taget en god prøve, fortæller Sundhedsstyrelsen. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Alle, der har symptomer på coronavirus, skal fremover testes for smitte. Det har længe været efterspurgt, men hidtil har der simpelthen ikke være nok test til, at det var muligt.

Testkapaciteten er den seneste tid blevet væsentligt forbedret, og derfor er der nu nok til, at alle med symptomer kan testes. Det fortæller sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag eftermiddag.

- Vi har arbejdet hårdt for at få mere testkapacitet. Nu er den her. Derfor kan vi gå videre med næste skridt: Alle, der har symptomer, skal testes.

- Hvis du har tør hoste, feber eller problemer med vejrtrækningen, så er rådet: Ring til din læge eller vagtlægen, så vil du blive visiteret til en test så hurtigt som muligt, siger han.

Det vil dog først blive sat i gang over de næste dage ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

- Vi arbejder hårdt på at opdatere vores retningslinjer for udredning og test af corona. Jeg kan desværre ikke præsentere dem i dag, men jeg regner med, at vi kan gøre det i morgen, siger han.

Tidligere i april blev der meldt nye retningslinjer ud for test af coronavirus, uden sundhedsmyndighederne havde tid til at sætte sig ordentligt ind i dem. Næste dag blev de praktiserende læger meget belastet af det.

Det scenarie vil Sundhedsstyrelsen gerne undgå.

- Vi har lovet sygehuse og læger at være helt på plads med de nye retningslinjer, så de er forberedt på det, siger Søren Brostrøm.

De seneste dage er en række hvide telte blevet opsat i hver af de fem regioner. På dem er sat skilte, hvorpå der står 'Covid-19 Testcenter', men myndighederne har hidtil ikke villet fortælle, hvad meningen med teltene er.

Der har været billeder af testfaciliteter i Aarhus, Aalborg, Næstved og København.

Det er steder, hvor der kan blive testet for coronavirus, oplyser sundhedsministeren på pressemødet.

- Fra og med i dag udfører vi pilottest. Teltene er i funktion netop nu. De er med til at opbygge den nødvendige infrastruktur, som er et helt afgørende element i testningen og dermed genåbningen af samfundet, siger Magnus Heunicke.

Når pilotfasen er overstået, er næste skridt, at teltene kommer i brug, og at der kommer flere af dem.

- Test er en af nøglerne for, hvor meget, hurtigt og sikkert vi kan genåbne samfundet, siger han.

På pressemødet bliver det påpeget, at folk med symptomer på sygdommen Covid-19 ikke må dukke op fysisk hos deres læge. Man må heller ikke køre direkte til teststedet.

I stedet skal man ringe til sin praktiserende læge, som vurderer situationen og vejleder en.

Både de danske og internationale sundhedsmyndigheder har løbende sagt, at det er vigtigt at teste mange og gøre det hurtigt. Formålet med de mange test er at skabe overblik over, hvordan smitten spreder sig i samfundet.

Det skal hjælpe med at begrænse spredningen.

FAKTA: Sådan bliver du testet for coronavirus

Alle personer, der har symptomer på coronavirus, skal kontakte lægen og finde ud af, om de skal testes.

Det sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag.

Her kan du læse mere om, hvornår du skal kontakte din læge, og hvordan du bliver testet.

Hvornår skal jeg ringe til lægen?

* Hvis du har nogen som helst symptomer på coronavirus, skal du ringe til lægen.

* Det kan være tør hoste, problemer med vejrtrækning, feber, smerter eller utilpashed.

* Hvis det er uden for lægens arbejdstid, skal du ringe til vagtlægen. Så vil du blive visiteret til en test.

* Hvis du har symptomer, må du hverken dukke fysisk op hos lægen eller køre direkte til teststedet.

Hvad sker der så?

* Lægen vejleder dig og vurderer, om du skal testes eller ej.

* Testen kan eksempelvis foregå på et sygehus.

Hvordan fungerer testen?

* For at teste for coronavirus bliver der taget en prøve af sekret fra de nedre luftveje eller fra svælget. Prøven tages med en særlig vatpind fra mundens slimhinde. Eller med en slange, hvis ikke det er muligt med en vatpind.

* Der kan gå op til 24 timer, fra prøven er taget, til svaret er klar. I nogle tilfælde kan der gå længere tid.

Kilder: Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Politi.dk, Rigshospitalet, Region Sjælland.

78 kommentarer
Vis kommentarer