Alle testes på plejehjem efter coronasmitte

Medarbejder på plejehjem i Kolding er rask smittebærer

En medarbejder på plejehjemmet Kirsebærhaven i Kolding er smittet med coronavirus, skriver jv.dk.

Derfor er langt de fleste af de 100 medarbejdere blev testet onsdag.

Torsdag fortsætter testene af medarbejdere og de i alt 60 plejehjemsbeboere.

Smittebæreren er rask og blev fundet, fordi hun lod sig frivilligt teste som led i Kolding Kommunes ordning om at alle, der blandt andet arbejder med ældre, kan blive testet.

- Jeg hilste det meget velkomment, da vi fik mulighed for at tilbyde at teste medarbejdere uden symptomer, for det er jo farligt, hvis vi har nogen gående, der ikke aner, at de er smittede. Test af ansatte uden symptomer kan forhåbentlig stoppe smitten, inden den får alvorlige konsekvenser, siger seniordirektør Annette Lund til jv.dk.

18 kommentarer
Vis kommentarer