Alle vennerne kom til Halloween klædt ud som ham her

- Det her er et mareridt, skrev manden, hvis 17 venner dukkede op til Halloween som en hånlig udgave af hans seneste selfie

J. R. Hennessys 17 venner fandt på en ultimativ måde at mobbe ham med den seneste selfie. (Foto: Twitter)
J. R. Hennessys 17 venner fandt på en ultimativ måde at mobbe ham med den seneste selfie. (Foto: Twitter)

Vennerne kunne ikke dy sig for at mobbe Twitter-brugeren J. R. Hennessy for sit nye profilbillede på det sociale medie. På selfie-billedet ses den unge mand på stranden iført solbriller og en gråmeleret tank-shirt, mens han på småakavet vis udfører et håndtegn med den ene hånd og tager billedet med den anden.

Det kunne J. R. Hennessys venner lade stå overhørigt, så udover at drille ham med billedet, besluttede de sig for at drive mobningen et skridt videre. Alle 17 venner dukkede op til den planlagte Halloween-fest klædt ud som J- R. Hennessys Twitter-profilbillede.

Kan du se, hvem af dem, der er originalen?

Da han var kommet sig over at møde op til fest med 17 hånlige kloner, lagde J. R. Hennessy selv et gruppebillede op på det selvsamme sociale medie, hvor det hele startede.

- Alle til denne Halloween-fest er klædt ud som mit Twitter-billede, det her er et mareridt, skriver han i et tweet, der er blevet re-tweetet over 7000 gange. Omkring 40.000 har ’re-blogget’ det på Tumlr.

Flere har siden bemærket, at J. R. Hennessy efterfølgende har udskiftet sit profilbillede på Twitter.