Allerede tabt 300.000 - de små virksomheder bløder

For kroen Mellem-Jyder i Østjylland vil det måske kræve lukning, hvis Danmark fortsætter karantænen mere end to uger

Trods regeringens forsøg på at hjælpe, står mange virksomhedsejere i problemer til halsen på grund af coronakrisen. Video: Ernst van Norde, Ritzau Scanpix. Redigering: Signe Skov.

- Jeg har fået afbestillinger for mere end 300.000 kroner, lyder det fra ejer af Kroen Mellem-Jyder Peter Kjærgaard.

Restauranten bliver til dagligt drevet af Peter Kjærgaard og hans kone Christina Kjærgaard. Trods finanskrise, fire børn og et generelt svært marked, havde det østjyske par - indtil corona-krisen - hvad de selv vil sige, var en god forretning. 

- Jeg har aldrig troet, at der vil komme noget, som kunnet true os. Hvis det hele ramlede, måtte Christina, ungerne og jeg jo bare lave det hele selv for en periode. Dog var der ingen af os, der nogensinde kunne forestille sig det her scenarie.

Parret har siden 2004 drevet forretningen. I dag hjælper deres fire børn også, samt nogle timelønnede medarbejdere. Foto: Ernst van Norde
Parret har siden 2004 drevet forretningen. I dag hjælper deres fire børn også, samt nogle timelønnede medarbejdere. Foto: Ernst van Norde

I artiklen her kan du se, hvordan fordelingen af coronavirus i landet ser ud. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Samfund - 12. mar. 2020 - kl. 23:41 Sådan er de smittede fordelt i landet

Aflyst alle medarbejdere

Peter Kjærgaard har siden 2004 haft den lille kro, som ligger i hjertet af Ebeltoft. Normalt bliver kroen bemandet af timelønnede medarbejdere, men da aflysningerne væltede ind, måtte Peter Kjærgaard ringe til sine ansatte og fortælle dem, at han ikke kunne love dem arbejde den kommende tid alligevel.

- Det er jeg selvfølgelig ked af, men det er nødvendigt for os at holde vores udgifter helt i bund - både i virksomheden, men også privat. Det er jo vores families eneste indtægt, og selvom Danmark lukker ned, har vi jo stadig vores private regninger, der skal betales.

Udover kroen driver parret også selskabslokalet 'Birkehuset'. Her er kalenderen nu tom helt frem til maj.

- Ingen ved, hvor længe det her varer ved, og hvis det fortsætter fire, fem, seks uger, vil jeg også blive nødt til at få hjælp fra banken for at kunne klare den.

Peter Kjærgaard ved ikke, om han kommer til at klare den kommende tid. Alt afhænger af, hvor længe Danmark er lukket ned. Foto: Ernst van Norde
Peter Kjærgaard ved ikke, om han kommer til at klare den kommende tid. Alt afhænger af, hvor længe Danmark er lukket ned. Foto: Ernst van Norde

Carsten Holdum er privatøkonom i PFA Pension, og han vurderer coronavirussens største økonomiske konsekvenser for danskerne. Foto: PFA. Samfund - 12. mar. 2020 - kl. 20:21 Økonom: Det her er det farligste lige nu

Accepteret eventuel lukning

Som hjælp til virksomheder, der vil blive ramt økonomisk hårdt i de kommende uger, har regeringen lavet en række  tiltag. Blandt skal det være muligt for virksomhederne at låne i banken. For Peter Kjærgaard er det dog ikke den mest optimale løsning.

Regeringens fire tiltag

1) Banker og pengeinstitutter skal kunne låne penge ud. Derfor frigives den såkaldte kontracykliske kapitalbuffer. Det er en ekstra pengereserve, som bankerne har været pålagt at skulle bygge op siden finanskrisen i 2007. På den måde får bankerne og institutterne med deres nuværende pengebeholdning mere spillerum til at modstå tab uden at skulle indskrænke deres udlån til trængende virksomheder.

2) To nye garantiordninger: Den ene er målrettet store virksomheder og kommer til at fungere på markedsvilkår. Den anden er målrettet små og mellemstore virksomheder og indebærer en lavere garantiprovision for virksomhederne. Garantiprovision er et gebyr, man betaler i forbindelse med konvertering af lån.

3) Hvis en medarbejder bliver syg eller sat i karantæne på grund af coronavirus, skal virksomheden kunne få økonomisk refusion fra dag ét. Der lægges op til, at den såkaldte arbejdsgiverperiode suspenderes.

4) Ordningen med arbejdsfordeling bliver mere fleksibel. Det betyder, at en virksomhed kan lade medarbejdere i en midlertidig periode gå ned i tid og få supplerende dagpenge. Beskæftigelsesministeren har valgt at gøre ordningen mere fleksibel, så virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig situationen, og man kan undgå, at medarbejdere bliver fyret.

 

Kilde: Finansministeriet

- Hvis jeg skal ud og trække store lån hjem for at kunne fortsætte, vil jeg jo bøvle med det i mange, mange år bagefter. Det havde været noget helt andet, hvis det var en erstatning, vi fik.

Sådan er virkeligheden dog ikke, og selvom om humøret fortsat er bevaret i Ebeltoft, kommer de mulige konsekvenserne tæt på.

- I går kunne jeg godt mærke, at var jeg irriteret, selvom jeg en forholdsvis positiv mand. Jeg tager livet som det kommer, og må vi lukke er det sådan det er. Men det er da ærgerligt, når vi har arbejdet i over 15 år for at få det til at gå godt.

Charlotte og Thomas Bennekov er økonomisk presset, da deres virksomhed lider under coronakrisen. Foto: Aleksander Klug Erhvervsnyheder - 14. mar. 2020 - kl. 09:10 Ægtepar mister alle kunder på én enkelt dag

276 kommentarer
Vis kommentarer