Alternativt liebhaveri: CIA-fængsel til salg

En ejendom, der tidligere har været brugt som fængsel for CIA, kommer snart til salg i Litauen

Ejendommen består af en bygning med 10 værelser og en stor lade. Foto: Ritzau Scanpix
Ejendommen består af en bygning med 10 værelser og en stor lade. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Samfund

Skøn landejendom i rolige og skønne landomgivelser. Boligen er beklædt i brunt træ og består af en lade med tilhørende stor garage og lokaler, der tidligere er anvendt til tortur.

Var det noget, der gav lyst til at rykke teltpælene op? Det er i hvert fald snart muligt. I en lille landsby uden for Vilnius i Litauen, bliver et tidligere CIA-fængsel nemlig sat til salg.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Bygningen fungerede i al hemmelighed som CIA-fængsel mellem 2005 og 2006 og gik i CIA-kredse under navnet 'Detention Site Violet' eller 'Project No.2'

Værelserne i bygningen er lydtætte og uden vinduer. Foto: Ritzau Scanpix.
Værelserne i bygningen er lydtætte og uden vinduer. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Prominente tidligere 'beboere'
Ifølge den litauiske stat har CIA holdt flere kendte terrorister indespærret i bygningen.

Ledende al-Qaeda-figur Abu Zubaydah har siddet tilbageholdt i ejendommen, men også Khalid Sheik Mohammed, som formodes at være hjernen bag moderne tids mest skelsættende terrorangeb, 11. september 2001, har siddet fængslet her.

Litauerne har selv brugt fængslet til militære øvelser, siden amerikanerne forlod bygningen i 2006.

Ejendommen ligger i landsbyen Antaviliai udenfor Vilnius, Litauen. Foto: Ritzau Scanpix
Ejendommen ligger i landsbyen Antaviliai udenfor Vilnius, Litauen. Foto: Ritzau Scanpix
 

For retten
Fængslet var i 2010 genstand for en intern undersøgelse i Litauen, og i 2018 spillede fængslet en rolle i en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Fangerne blev barberet ved ankomsten og blev holdt isoleret i enkeltmandsceller. I cellerne blev de udsat for konstant stærk belysning.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol idømte i 2018 Litauen at kompensere Abu Zubayedh med 750.000 kroner, idet domstolen mente, at han havde fået krænket sine menneskerettigheder i det litauiske fængsel. 

Der er ikke fastlagt en pris for hele herligheden endnu.

Bygningen har sin egen strøm - og vandforsyning. Foto: Ritzau Scanpix
Bygningen har sin egen strøm - og vandforsyning. Foto: Ritzau Scanpix

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+