Altødelæggende tornado smadrer landsby: - Et levende helvede

Guvernøren i regionen fortæller om de scener, der torsdag mødte ham i landsbyen, efter at en tornado har skabt store ødelæggelser

Altødelæggende tornado smadrer landsby: - Et levende helvede

Her ses tornadoen ramme Tjekkiet torsdag.

I det sydlige Tjekkiet har en voldsom tornado fuldstændigt hærget landsbyen Hrušky.

Den ramte det centraleuropæiske land torsdag og har efterladt mindst tre døde og 200 sårede.

Tornadoen har også ramt byen Hodonín.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Radel Mica/Ritzau Scanpix
Foto: Radel Mica/Ritzau Scanpix

Et helvede
Ifølge Tjekkiets indenrigsminister Jan Hamáček har man sendt alle redningsmandskaber i området til byen.

Men den regionale guvernør i området Sydmähren siger ifølge The Guardian, at opgaven synes nærmest uoverskuelig.

- Det er et levende helvede, lød det fra Jan Grolich torsdag, da han besøgte stedet.

Her fortæller byens borgmester til det tjekkiske medie Lidovky., at halvdelen af byen nærmest er blevet jævnet med jorden.

- Det er kun husmurene, der står tilbage, uden tag og uden vinduer. Kirken har intet tag, og tårnet er væltet, bilerne blev kastet ind i husene. Folk havde intet sted at gemme sig.

Oprindeligt lød de første tal fra Røde Kors, at 100 personer var kommet til skade under tornadoen.

Men i byen Hodonin tæt på den slovakiske grænse i det sydøstlige Tjekkiet melder byens hospital fredag morgen om 200 tilskadekomne.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Foto: Radel Mica/Ritzau Scanpix
Foto: Radel Mica/Ritzau Scanpix

Foto: Radel Mica/Ritzau Scanpix
Foto: Radel Mica/Ritzau Scanpix

Foto: Radel Mica/Ritzau Scanpix
Foto: Radel Mica/Ritzau Scanpix

Hjælp fra nabolande
Indenrigsminister Jan Hamáček fortæller ligeledes, at man foruden hjælp fra hæren har fået assistance med redningsarbejdet fra både Østrig og Slovakiet.

En lokal zoologisk have og et plejehjem er blandt de ting, der nu er jævnet med jorden.

Tornadoen har også medført store strømsvigt i området.

Det voldsomme uvejr har også tvunget Tjekkiets premierminister Andrej Babis til at blive i Bruxelles, hvor han havde deltaget i et EU-topmøde.