Den 18-årige receptionist Amanda Kristiansen fra Gøteborg i Sverige har overlevet mange års alvorlig anoreksi. På et tidspunkt, mens sygdommen var værst, var Amandas vægt helt nede på 32 kilo, og i en lang periode tyggede hun kun tyggegummi og drak vand.
Amandas sygdom startede helt tilbage i 2010. Dengang var hun kun 11 år gammel. På det tidspunkt hadede Amanda sit udseende, og hun overbeviste sig selv om, at folk ville lægge mærke til hende, hvis hun tabte sig. Hun troede, at et vægttab ville skaffe hende nogle venner. Men i stedet blev hun ramt af sygdommen anoreksi og blev endnu mere isoleret, end hun følte sig i forvejen.
Det fortæller Amanda Kristiansen til nyhedsbureauet Media Drum World.
Gennem de sidste 4-5 år har Amanda kæmpet en hård kamp mod anoreksien og for at komme tilbage til et normalt liv. Hun har oplevet flere tilbagefald til sygdommen. Men de sidste to år har været ganske stabile. I dag er Amanda en sund og stærk teenager på 18 år, der er tilfreds med sin vægt og sit liv. Amanda er oven i købet i dag en aktiv fitness-dyrker, der især har koncentreret sig om vægtløftning. Og netop nu fremstår hun usædvanlig stor og stærk i forhold til tiden med anoreksi og en vægt på kun 32 kilo. Hendes vægt er nemlig mere end fordoblet til 70 kilo.
- Lige efter sommeren i 2010 var jeg meget deprimeret og følte mig ensom. Jeg følte, at der var noget galt med mig, så fik jeg pludselig ideen om, at jeg skulle tabe mig for at ændre mig selv.
- Jeg startede med at træne intensivt, og det blev hurtigt til hver dag. I starten undgik jeg at spise slik og kulhydrater, og til sidst undgik jeg at spise næsten alt.
- Jeg gemte maden i mine bukser og i min bh. Jeg var en ekspert i at lyve overfor mine nærmeste, fortæller Amanda og tilføjer:
- Jeg havde ingen kontrol over mine tanker og mine gerninger. Sygdommen fik kontrol over mig. Da sygdommen var på sit værste, følte jeg mig som en død. Og jeg ønskede bare at dø, siger Amanda.
For et par år tilbage fik Amanda dog langsomt et håb om at vende tilbage til et normalt liv uden anoreksi. Og hun begyndte at tro på den behandling, hun fik mod sygdommen.
- I starten ønskede jeg kun at blive rask for min families skyld. Men som tiden gik, begyndte jeg også at kæmpe for mig selv. Og da jeg fik tanken om, at jeg ønskede at være fri, så begyndte behandlingen at virke, fortæller Amanda og tilføjer:
- Det hårdeste i helbredelses-processen var, da jeg skulle lære at spise igen. Jeg var jo slet ikke vant til at spise. Under min sygdom sad jeg aldrig ned, så det var også hårdt, at skulle lære bare at sætte sig ned og slappe af, fortæller Amanda.
I dag er Amanda yderst tilfreds med både sin krop og sin tilværelse:
- Jeg er glad for, hvordan min krop ser ud. Selvfølgelig ikke 100 procent. Men sådan er det vel for mange mennesker. Men i dag hviler jeg i mig selv og min krop det meste af tiden. og jeg kan leve mit liv, som jeg selv ønsker det.
Herunder kan man se et trænings-pas, hvor Amanda træner med vægte:
