Amazonas i flammer: Hvert minut går en fodboldbane op i røg

Verdens største regnskov brænder på tredje uge. Ekspert formoder, at skovbranden er startet for at dyrke jorden. Det har store konsekvenser for biodiversiteten, udledningen af kulstof og regnskovens fremtid

Brandene i Amazonas fortsætter og præsident Jair Bolsonaro beskylder landets ngo'er for at stå bag. Marcio Astreni fra Greenpeace er dog uenig. Video/redigering: Reuters/Kristian Hansen

Røgfanerne stiger fortsat fra den sydamerikanske regnskov Amazonas. Skovbrandene er nu gået ind i den tredje uge. Hvert minut ryger et nyt område på størrelse med en fodboldbane.

For hvert et træ i flammer, så accelereres udledningen af CO2, mindskes biodiversiteten og indskrænkes regnskoven. Men til gengæld får de brasilianske landmænd adgang til jord, der kan dyrkes meget produktivt, indtil den tidligere skovbund er tømt for resurser.

Det forklarer professor i Skovøkologi hos Københavns Universitet Karsten Raulund-Rasmussen til Ekstra Bladet:

- Naturlige skovbrande i et tropisk regnskovssystem, som Amazonas, er meget sjældne. Så 95% af skovbrandene i regnskoven er påsat. Det er brande, som bønder starter, når de skal rydde et stykke jord, siger Karsten Raulund-Rasmussen.

Der har været massive flammer på tredje uge i regnskoven Foto: Ritzau Scanpix
Der har været massive flammer på tredje uge i regnskoven Foto: Ritzau Scanpix

Brændende oliebrønd
Skovbrandene i Amazonas er med til at sætte fut i udledningen af kulstof. Regnskoven sørger for at optage kulstof, mens den vokser, men så snart skoven brænder, frigives det hele. På den måde pumper den brændende skov CO2 ud i atmosfæren.

- Det har samme konsekvens for klimaet, som hvis du sætter ild til en kæmpe oliebrønd, siger Karsten Raulund-Rasmussen.

Ifølge professoren vil glæden ved den nye landbrugsjord være kortvarig for de brasilianske bønder, når de begynder at dyrke jorden.  

- De tropiske jorde i Amazonas er ikke frugtbar landbrugsjord særligt længe. Efter skoven bliver ryddet, udtømmes jordens resurser inden for ti år. Det er en meget kortsigtet gevinst for bønderne.

Efter et sådan forløb bliver det meget udfordrende for skoven at vende tilbage. Professoren kalder det for en uheldig udvikling for klimaet. Her er der brug for mere skov og ikke mindre skov. Sker det ikke vil, det være en stor udfordring for det samlede CO2-regnskab,

- Hvis vi opfører mere skov, så optager den nye skov mere kulstof. Hvis vi så i fremtiden kommer til at bygge flere træhuse, så kan de tilsvarende hjælpe med at holde på kulstof, så det ikke ryger ud i atmosfæren som CO2. Det ville være det bedste for klimaet og biodiversiteten, opfordrer Karsten Raulund-Rasmussen

Det kunne være jord som denne, der snart vil blive dyrket af de brasilianske bønder. Foto: Ritzau Scanpix
Det kunne være jord som denne, der snart vil blive dyrket af de brasilianske bønder. Foto: Ritzau Scanpix

Biodiversiteten lider
Når der hvert minut bliver udslettet områder på størrelse med fodboldbaner i regnskoven, betyder det også, at en masse liv i regnskoven vil opleve et markant fald. Planter, insekter og dyr, som kalder den tropiske regnskov for hjem, vil blive færre og færre i takt med at regnskoven bliver mindre og mindre.

- Så længe der er regnskov tilbage, så vil nogen af de arter overleve, men med en mindre regnskov, så vil der også være mindre biodiversitet, siger Karsten Raulund-Rasmussen. 

68 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere