Ambulancer holder i kø i Portugal: - Ikke slemt, men forfærdeligt

Europas sydvestligste land er blevet det hårdest ramte af coronavirus, og sundhedsvæsenet er tæt på kollaps

Ambulancer holder i kø i Portugal: - Ikke slemt, men forfærdeligt

Portugal er særdeles presset af antallet af coronatilfælde i landet. Video/redigering: AP/Peter Breitenstein

- Der er ingen grund til at holde fast i den illusion, at vi ikke står i den værste situation. Og vi vil stå over for denne værste situation i nogle få uger mere, det er helt sikkert.

Ordene kommer fra Portugals premierminister, António Costa, over for tv-stationen TVI, i en tid, hvor Europas sydvestligste land står overfor en hidtil uset krise, og de kan nu - med stor margin - konstatere, at de i disse dage er det land i Europa, der er hårdest ramt af coronapandemien.

Ifølge ECDC, EU's agentur for overvågning og kontrol af smitsomme sygdomme, har Portugal i en periode på 14 dage haft 1429,4 nye tilfælde af coronavirus pr. 100.000 indbyggere. Til sammenligning har Danmark haft 216,5 per 100.000 i samme periode.

Artiklen fortsætter under grafikken ...

303 dødsfald
Alene torsdag blev der registreret rekordhøje 16.432 nye tilfælde på en enkelt dag i Portugal, mens dødsfaldet også nåede en trist rekord med 303 dødsfald på en enkelt dag. I Portugal bor der godt 10 millioner mennesker, så det ville svare til, at vi i Danmark havde omkring 170 coronarelaterede dødsfald - på én dag.

Mystisk pakke til vaccinefabrik i Wales fører til anholdelse

Portgual er ellers tidligere i pandemien sluppet relativt nådigt, mens de har kunnet se på naboerne fra Spanien, der har været betydeligt hårdere ramt i både første og anden bølge.

Men den tredje bølge af coronavirus, der blandt andet er hjulpet godt på vej af den britiske mutation, B.1.1.7, har sendt landets sundhedsvæsen helt i knæ.

Nærmest endeløse rækker af ambulancer holder uden for landets største hospital og venter på, at der kommer en ledig seng til den næste coronapatient, og i flere tilfælde er patienterne afgået ved døden i ambulancerne, mens de ventede forgæves på en plads på hospitalet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Personale må gå til og fra ambulancer for at behandle patienter, der venter på at kunne komme ind på hospitalet. Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
Personale må gå til og fra ambulancer for at behandle patienter, der venter på at kunne komme ind på hospitalet. Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Desuden frygter læger på andre af landets hospitaler, at iltforsyningen på hospitalerne vil kollapse.

- Desværre har vi at gøre med en sygdom, der overrasker os hver dag, men vi giver ikke op. Vi fortsætter med at kæmpe hver dag, lød det ifølge The Guardian torsdag fra sundhedsminister Marta Temido i forbindelse med en afstemning om, hvorvidt man skal forlænge den nuværende nedlukning i landet.

De yngste i skole? 'Det vil være uklogt'

Forslaget blev vedtaget. Den nedlukning, der i første omgang var gældende fra 15. januar er indtil videre gældende indtil 14. februar med restriktioner, der ligner dem, vi har i Danmark. Derudover besluttede man torsdag at lukke grænsen til Spanien fra fredag for at have bedre kontrol over spredningen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Soldater har måttet oprette adskillige nye sengepladser på Lisabons militærhospital for at få plads til de mange coronapatienter. Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
Soldater har måttet oprette adskillige nye sengepladser på Lisabons militærhospital for at få plads til de mange coronapatienter. Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Afsenderens fejl
Portugals premierminister, António Costa, bebrejder blandt andet sig selv for den nuværende situation, som han kalder 'ikke slem, men forfærdelig.'

Artiklen fortsætter under billedet ...

Arkivfoto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
 

På grund af lovende tal i december valgte regeringen at sløjfe restriktionerne hen over julen, og premierministeren mener nu, at man har været dårlig til at få sine budskaber ud til befolkningen.

- Der er helt sikkert begået fejl; ofte i den måde jeg har leveret budskaberne til portugiserne. Og når modtagerne af beskeden ikke forstår beskeden, er det afsenderens fejl, det er jeg ikke i tvivl om, lyder det over for TVI.

Kvinde idømt et års fængsel for at skjule coronasymptomer