Amerikanere deler Nobelpris i økonomi

Økonomer modtager prestigefyldt hæder for at inddrage klimaforandringer og innovation i deres analyser

Nobelprisen i økonomi deles i år mellem de to amerikanere William Nordhaus og Paul Romer.

Det oplyser Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi mandag på et pressemøde.

De to økonomer hædres for at inddrage henholdsvis klimaforandringer og teknologisk innovation i makroøkonomisk analyse, lyder det i begrundelsen.

Prisen i økonomi er stiftet af Sveriges centralbank i 1968. Den hedder officielt "Sveriges Centralbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel".

Den er blevet uddelt årligt siden 1969 - altså noget senere end de øvrige priser.

Der følger ni millioner svenske kroner - 6,4 millioner danske - med prisen.

Økonomiprisen er den sidste af de prestigefyldte Nobel-priser, der bliver offentliggjort. I sidste uge blev modtagerne af Nobelprisen i kemi, fysik, medicin og fred offentliggjort.

Der uddeles i år ingen litteraturpris på grund af en skandale i det akademi, der udvælger modtageren.

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere