Amerikanere er blevet propaganda-stjerner i Nordkorea

James og Ted Dresnok optræder i en 56 minutter lang video, hvor de revser USA

I en 56 minutter lang video kritiserer de to sønner af amerikanske  James Joseph Dresnok deres fars hjemland. (Foto: Minjok Tongshin)
I en 56 minutter lang video kritiserer de to sønner af amerikanske James Joseph Dresnok deres fars hjemland. (Foto: Minjok Tongshin)

Ted og James Dresnok ligner langt fra nordkoreanerne med deres amerikanske rødder.

Men ikke desto mindre er de blevet en stor del af den nordkoreanske propaganda-tjeneste..

Brødrene er sønner af den tidligere amerikanske soldat James Joseph Dresnok, der hoppede af til Nordkorea i 1962 og har boet i landet lige siden.

De to brødre er født i Nordkoreas hovedstad Pyongyang og bærer emblemer af de to tidligere ledere Kim Il Sung og Kim Jong Il for at vise deres støtte til regimet. 

I en 56 minutter lang video fra det pro-nordkoreanske nyhedsmedie Minjok Tongshin, som Washington Post har oversat, taler de dunder mod deres faders oprindelsesland.

- Jeg vil anbefale USA at droppe den fjendtlige indstilling mod Nordkorea. De har gjort nok forkerte ting, og nu er det tid for dem at vågne op fra deres vrangforestillinger, siger den 36-årige Ted Dresnok, som også har fået koreanske navn Hong Sun Chol.

Hans lillebror James Dresnok bærer i videoen en militæruniform, der viser, at han er kaptajn i den nordkoreanske hær. Ifølge Washington Post lyder hans kommentarer i videoen mekanisk, som om det er noget han dikterer.

- De amerikanske imperialister er skyld i delingen af den koreanske halvø, siger broderen.

'Den onde amerikaner'
Deres fader James Joseph Dresnok hoppede af til Nordkorea i 1962 som 21-årig. Han er ekstremt populær og har blandt andet medvirket i flere film, hvor han ofte optræder som 'den onde og imperialistiske amerikaner'.

De to brødre, Ted og James, er gået i deres faders fodspor og er også blevet actionstjerner i flere film. De ønsker dog ikke at gå filmvejen, ifølge Washington Post. I stedet ønsker de at dedikere deres liv til at tjene 'den unge leder' Kim Jong-Un.

26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere