Amerikansk mediegigant anbefaler dansk strand

Det amerikanske medie CNN anbefaler deres læsere at slå et smut forbi den danske vestkyst

Henne Strand er i forvejen populært blandt danskere på ferie. Nu kan der være amerikanere på vej. Foto: Brian Rasmussen
Henne Strand er i forvejen populært blandt danskere på ferie. Nu kan der være amerikanere på vej. Foto: Brian Rasmussen

Hvor finder man den bedste strand i Danmark?

Ifølge det anerkendte amerikanske medie CNN, så skal man tage til Henne Strand ved Vesterhavet.

I hvert fald har Henne Strand sneget sig ind på deres liste over de 17 bedste steder at besøge i Europa ('Best places in Europe to visit: A modern-day Grand Tour').

'Du får ikke en mere vindblæst strand end denne. På den jyske vestkyst er Henne Strand tilflugtssted for danskere, der elsker at være udendørs i ferien,' skriver mediet på deres hjemmeside.

'Klitterne giver masser af skygge, mens skoven, som ligger tæt ved kysten, har rummelige stier. man kan vandre og udforske dyrelivet på'.

Michelin-mad
CNN roser også madscenen i Henne, hvor man henviser til den dobbelte Michelin-restaurant Henne Kirkeby Kro, hvor man kan fuldende sit ophold.

Anbefalingen vækker glæde hos VisitWestDenmark, hvor turistchef Colin Seymour fortæller, at man aktivt har forsøgt at få den udenlandske presse til at kigge forbi.

- Vi har taget fat i den interesse, der primært har været dannet af NOMA og Geranium i København, og så har vi lavet en anden version af den fortælling, hvor vi siger, at man kommer tættere på råvarernes udgangspunkt og kommer tættere på de landskaber, hvor råvarerne kommer fra, fortæller han til TV SYD.

Ifølge turistchefen kan betydningen af at være på sådan en liste ikke undervurderes. Traditionelt set har amerikanere ofte rejst efter 'must see-guides', og særligt i 1800-tallet rejste velhavende amerikanere til Europa som del af en dannelsesrejse.

- Det er en moderne udgave af den tradition, og at vi er kommet på den liste, synes vi, er super flot, siger Colin Seymour til TV SYD.

128 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere