Amerikansk mirakel-tv: Her redder reporter chaufførs liv

Det var live-tv, når det er bedst, da en reporter fra en af CBS' lokalstationer formentlig medvirkede til at redde en lastbilchauffør fanget i Houstons enorme vandmasser

En lastbilchauffør fanget i Houstons vandmasser er om muligt næsten lige så glad for at blive reddet, som tv-stationen, der fik hele den spontane aktion i kassen.

Klippet, som du kan se ovenfor, er nemlig blevet en viral succes og med god grund, for er der noget, amerikanerne elsker, er det uventet, pludselig action på live-tv.

Redningsaktionen blev en realitet, da den godhjertede reporter Brandi Smith fik øje på chaufføren og umiddelbart herefter stoppet en forbipasserende bil med anhænger og båd.

Med den lykkedes det nemlig at redde den nødstedte mand.

Ekstreme regnmængder
Millionbyen Houston kæmper fortsat med ekstreme regnmængder som konsekvens af den tropiske storm 'Harvey'.

Ifølge NRK er syv millioner amerikanere berørt af stormen, og 30.000 husstande har mistet strømmen.

Derudover er mindst 40 personer savnet og mindst ni er erklæret døde.

Blandt alle de nedslående meldinger, findes der dog også positive historier om folk, der er blevet reddet fra vandmasserne.

Familie på seks druknede i deres bil

Billedet herunder er ifølge ABC News blevet et symbol på stormen Harvey. Det viser SWAT-betjent Daryl Hudeck i færd med at redde Catherine Pham og hendes blot 13 måneder gamle søn Aiden fra vandmasserne.

Foto: David J. Philip/AP
Foto: David J. Philip/AP

Catherine Pham og hendes søn er dog langt fra de eneste, der er blevet reddet i sikkerhed. Herunder kan du se forskellige redningsoptagelser fra den oversvømmede by.


Som det ses her, har mange civile taget egne både i brug for at komme nødstedte medborgere til undsætning. (Video: AP)


Denne dreng havde bevæget sig ud i en stærk strøm for at bjærge en kajak, og var heldig at blive reddet fra druknedøden. (Video: AP)

Droneoptagelser viser endnu en spektakulær redning. (Video: AP)


Det burde næsten ikke kunne lade sig gøre, men denne karpe strandede på lavt vand under oversvømmelserne, og blev reddet af en forbipasserende mand. (Video: AP)