Der er milliarder af kroner på spil, når de danske politikere de kommende måneder skal beslutte, hvilket kampfly der skal afløse de danske F-16 jagere.
Flere kampfly har været med i opløbet, men tilbage står Boeings F/A-18 Super Hornet, det fælles europæiske projekt Eurofighter Typhoon samt Lockheed Martins F-35 Joint Strike Fighter.
Nyt kampfly: Her er de tre kandidater
Sidstnævnte menes af de fleste iagttagere at være favoritten til at løbe med den danske milliardordre, og onsdag indledte man slutsspurten ved at sende F-35 testpiloten Elliott 'Hemo' Clemence til Danmark for at reklamere for det højteknologiske vidunder.

Seancen fandt sted på det fashionable Langelinie Pavillonen nær Den Lille Havfrue i København, hvor producentens udsendte - ikke overraskende - roste F-35 flyet til skyerne.
Amerikansk pilot: Russerne overlegen
Foruden flyets mange tekniske specifikationer, fortalte piloten lidenskabeligt om flyets kamp-egenskaber.
De mange fremmødte havde mulighed for at stille spørgsmål, og blandt andre testpiloten blev spurgt ind til flyets konkurrencedygtighed over for andre jagerfly.
Pilot: Derfor kommer Danmark ikke til at testflyve F-35
Her var især de russiske pendanter SU-30 og SU-27, der netop nu bruges af russiske styrker til angreb i Syrien, i centrum.
- Kina og Rusland arbejder også på avancerede femte generations jagerfly, som vi bestemt skal være opmærksomme på, men vores er foran, hævder testpilot Elliott 'Hemo' Clemence.
- F-35 er sine russiske konkurrenter og alle andre jagerfly overlegen. Det er det på grund af sin avancerede stealth-teknologi og muligheden for at jamme (blokere, red.) fjendtlige fly og deres kommunikation, fortsatte testpiloten selvsikkert, før han lovede, at flyene de næste 50 år ville være 'relevante' for nationerne, der vælger at investere i flyet.
Russisk jager testet i kamp
F-35 flyet har dog modtaget megen kritik. Iagttagere frygter, at indkøbet af fly-typen kan få IC4-skandalen til at ligne en bagatel, da flyene endnu ikke er færdigudviklede.
Alligevel var piloten ikke sen til at sætte sit eget fly over konkurrenterne til trods for, at Putins SU-30 og SU-27 fly begge har bevist sit værd i kamp.
De russiske fly bliver blandt andet brugt aktivt i kampen mod islamiske grupper i Syrien, mens den amerikanske pendant fortsat tester sine våbensystemer.
F-35 livsfarligt: Katapultsæde kan brække nakken
På trods af Lockeed Martins charme-offensiv for F-35, er det endnu ikke officielt besluttet, hvilket fly Danmark vælger at købe.
Boeing, Lockheed Martin og det europæiske konsortium bag Eurofighteren er alle blevet bedt om at komme med tilbud på køb af op til 36 fly.
Beslutningen om købet ventes at blive truffet inden forårets udgang 2016.