Annonce:
Annonce:

Amerikansk tv-vært i frådende angreb på Danmark: - Ingen vil arbejde

Den amerikanske tv-erhvervskanal Fox Business sammenligner Danmark med Venezuela i følelsesladet indslag

Trish Regan(th.) retter et frådende angreb mod Danmark i nyligt sendt nyhedsindslag. Foto: AP
Trish Regan(th.) retter et frådende angreb mod Danmark i nyligt sendt nyhedsindslag. Foto: AP
Annonce:
Følg Samfund

I et intenst indslag, der er sendt på kanalen og flittigt bliver delt på sociale medier, sammenligner Fox Business Network Danmark med Venezuela. Indslaget postulerer, at danskere hverken vil arbejde eller færdiggøre studier.

Udsagnene kommer fra værten Trish Regan på kanalen, der er USA's mest sete erhvervskanal. Indslaget, der er set omkring en million gange på Facebook på under et døgn, starter med dækbilleder af optøjer i Venezuela.

- Ingen mad, ingen job, vold, røverier. Det er, hvordan socialisme ser ud i Venezuela. Venezuelanere sulter. Når demokrater taler om socialisme, så siger de: Vi taler ikke om Venezuela. Vi taler om Danmark.

- Men noget er råddent i Danmark. For de gratis ting i Danmark er ikke gratis, siger Trish Regan.

Hun starter med at sige, at topskatten i 2015 var på 56 procent og konkluderer, at det betyder, at alle reelt arbejder for staten.

Annonce:

Dernæst siger værten, at det i 2013 kun var i tre ud af 98 kommuner, at over halvdelen af befolkningen var i arbejde.

- Og ingen vil arbejde, siger Trish Regan, da hun præsenterer sine tal.

Ifølge Danmarks Statistik var beskæftigelsesprocenten i 2013 på lige under 67 procent for danskere mellem 16 og 64 år. Den er steget til 70,1 for lønmodtagere.

Ifølge Bureau of Labor Statistics var andelen af amerikanere over 16 år i job 58,7 procent i midten af 2013. Den er siden steget til 60,5 procent.

Hun skoser dernæst Danmarks gratis uddannelse og SU.

- Det er gratis! Og man får penge for at gå i skole. Men ved I, hvad der sker. Ingen gør deres studier færdige, siger værten.

- Sådan er realiteterne under socialisme. Ingen har incitament til at lave noget. For de får ingen belønning.

- Danmark, ligesom Venezuela, har frataget folk deres muligheder. Det er den vej, Bernie Sanders vil. Og mange unge demokrater kigger nu mod de to lande, afslutter den ophidsede vært.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er kvindens krop - ikke juristernes
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: