Ammer sønnens legekammerat

Mor vækker forargelse fordi hun ammer andet barn end sit eget

Der er et særligt bånd mellem Jessica og hendes søn (th) og legekammeraten. (Foto: Facebook)
Der er et særligt bånd mellem Jessica og hendes søn (th) og legekammeraten. (Foto: Facebook)

En amerikansk mor er kommet ud i et veritabelt stormvejr på de sociale medier, efter hun har bragt et amme-billede på Facebook.

Årsagen til den store opstandelse er ikke, at hun ammer sin 16 måneder gamle søn på billedet, men derimod at sønnens legekammerat på 18 måneder har haget sig fast på moderens anden brystvorte og får sig en tår.

'Min søn er 16 måneder, og min venindes søn er 18 måneder. Jeg passer hendes søn, mens hun arbejder og har ammet dem begge i et år. Så meget kærlighed mellem disse mælke-søskende, der er et særligt bånd imellem os alle', skriver Jessica Anne Colletti til billedet, som hun har givet hashtagget #mælkesøskende.

Det er dog ikke kun negative kommentarer, som den modige mor møder. Også en del hylder kvinden for at hjælpe en veninde.

Jessica startede med at passe venindens søn, da han var fem måneder gammel.

- Hun var glad for, at han fik den næring og trøst, han havde behov for, mens hun var på arbejde. At være i stand til at amme hendes lille søn har skabt et særligt bånd mellem os, et bånd jeg altid vil værdsætte, sgier Jessica til sitet mamabeanparenting.

126 kommentarer
Vis kommentarer