Amok i trafikken: 'Vejvreden' vokser i Danmark

At holde temperamentet nede kan være lidt af en udfordring, når man bevæger sig ud i trafikken. Den såkaldte 'vejvrede' er blevet et særdeles udbredt fænomen

'Road Rage', eller oversat til dansk; vejvrede, er et fænomen, stadigt flere trafikanter oplever.

Folk går simpelthen amok i trafikken.

I fredags blev en hidsig mand fanget i et hidsigt angreb på en bagvedholdende bilist, fordi vedkommende havde dyttet af ham - en video, der efterfølgende blev delt flittigt på de sociale medier med kommentarer om både foragt og genkendelighed.

112 - 15. mar. 2015 - kl. 21:35 TV: Dyttede af den forkerte - Så gik manden amok

Hændelsen skete ved Nørreport Station i København, og det er langt fra det eneste eksempel, hvor en bilist går amok, hverken herhjemme eller i det store udland.

For kort lunte
Hos Rådet for Sikker Trafik er de bekendte med, at vejvrede er blevet en fast del af hverdagen hos mange trafikanter.

De arbejder især med, hvordan man kan undgå problemet.

- Det er vigtigt, at man viser en undskyldende attitude i trafikken og ikke mindst erkender sine fejl, siger Jepser Sølund, der er dokumentationschef i Rådet for Sikker Trafik.

Rådet oplever ofte, at folks lunte er lige en smule for kort, når de sætter sig bag rattet.

- Vi skal ikke lade os provokere af andres tåbelige adfærd. Vis overbærenhed og tålmodighed. Ofte gør folk det jo ikke af ond vilje, og alle kan jo have en dårlig dag, siger han.

Mandag i denne uge florerede en video på nettet, hvor en buschauffør blev rasende på en passager.

Se videoen her.

Ofte yngre mænd
For nogle år siden lavede Det Kriminal Præventive Råd nogle undersøgelser på området. De viste blandt andet, at i 2008 havde hver fjerde danske trafikant oplevet at blive råbt ad, få fingeren, blive truet af en medtrafikant, eller at få slag eller spark på sit køretøj.

Undersøgelserne viste desuden, at det oftere er yngre mænd, der bliver udsat for vejvrede.

For nylig kogte temperamentet over for en brasiliansk motorcyklist, hvor han gik amok på en bil og sparkede ud efter den. Hans temperament endte dog med at give stort bagslag.

Og i december endte en kvinde fra Californien bag tremmer, da hun ikke kunne kontrollere vreden.

54 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere