Amok på vejen: Glamourmodel overfalder mand og stjæler hans telefon

Den skotske model har erklæret sig skyldig i overfald og tyveri

Se Jade Glencross-Bells raserianfald her.

Den skotske glamourmodel Jade Glencross-Bell har tilsyneladende svært ved at styre sit temperament i trafikken.

Sidste sommer var hun involveret i et trafikalt skænderi hvor hun først angreb 35-årige Andrew Wallace og bagefter stjal hans telefon, skriver britiske Daily Record.

Det var en mindre uenighed i trafikken mellem Jade Glencross-Bell og Andrew Wallace, der fik modellen til at stige ud af sin lyserøde Mini ved et rødt lys og starte et skænderi med Wallace, inden hun stak ham en lige højre foran adskillige chokerede bilister, som dyttede af optrinnet.

112 - 15. mar. 2015 - kl. 21:35 TV: Dyttede af den forkerte - Så gik manden amok

Mod slutningen af sammenstødet, som blev optaget af kameraet i forruden på Andrew Wallaces bil, kan man se hvordan den 25-årige model går hen til mandens bil og angiveligt stjæler hans iPhone, inden hun sætter sig tilbage i sin lyserøde Mini og kører sin vej.

Som nævnt blev det hele optaget på kamera, og Jade Glencross-Bell har i retten erkendt sig skyldig i overfald og tyveri. Hvilken straf hun kan forvente er dog uvis, da domsafsigelsen er blevet udskudt til februar.

Det er dog ikke første gang Jade Glencross-Bell, som sidste år poserede ganske letpåklædt i det skotske mandeblad Pg7, er involveret i en voldssag affødt af vejvrede.

I 2011 var hun anklaget for at bakke op i en bagvedholdende bil og angribe både fører og passager. Den gang blev hun dog frikendt i retten.

Se flere road rage-videoer fra de britiske veje herunder:

23 kommentarer
Vis kommentarer