Se videoen med Anahita ovenover
Da den dengang seksårige Anahita Malakians skulle starte i skole i Iran, blev hun iført en grå skoleuniform. Sammen med den grå kjole fik hun ligeledes et lyst tørklæde, som hun skulle tage på hovedet.
Den lille pige, som havde gået med sit lange mørke hår hængende løst, skulle pludselig til at pakke det væk.
- Jeg husker ikke, hvordan det var at tage det på første gang. Men jeg har undret mig over det mange gange siden. Hvorfor skal små piger, der endnu er børn, dække sig til, siger den nu voksne Anahita, som i dag er medlem af partiet Venstre, til Ekstra Bladet.
Hun gik på en ren pigeskole i Iran, og engang imellem fik de lov til at tage tørklædet af, hvis det blev for varmt i klasselokalet.
- Men hvis der kom nogle mænd i lokalet, så skulle vi skynde os at tage det på igen, for tænk hvis man nu så en seksårig pige med løst hår. Det ville jo være forfærdeligt, siger hun ironisk.
Fratager dem barndommen
Da Anahita fyldte otte, flygtede familien til Danmark. Her startede hun i skole, men blev ikke tvunget til at gå med tørklæde. Hendes familie er ikke muslimer, men alligevel skulle den lille pige have tørklæde på, da hun boede i Iran.
- Jeg fik lov til at være barn i Danmark, og jeg blev ikke påduttet et symbol, lyder det fra den voksne kvinde i dag.
Hun mener ikke, at små piger skal have tørklæde på, og at man bør fastsætte en aldersgrænse for, hvornår det er lovligt.
- Årsagen til, at man tager det på, er, at skjule pigernes skønhed. Men hvilken skønhed skal en seksårig skjule, siger hun.
- Man putter et teologisk tørklæde på i barndommen, som i virkeligheden er møntet på voksne. Man fratager børn muligheden for at få en barndom og en ungdom, fordi tørklædet symboliserer noget, som jeg mener, at små børn ikke skal tvinges til at forholde sig til.
- Derfor bør man sætte en aldersgrænse. Jeg tænker, at piger ikke må bære tørklæde før den seksuelle lavalder, lyder det fra politikeren.
- Men altså hvis nu pigerne selv vil, skal de så ikke have lov til det?
- Der er visse ting, som børn ikke skal vælge selv. Der er nogle ting, de ikke er klar over. Mine børn vil også gerne spise slik hver aften, men det får de jo ikke lov til, lyder det fra politikeren.
- Men man kan vel ikke sammenligne et tørklæde med slik? Slik påvirker jo barnets sundhed.
- Nej, men så makeup. Jeg ville også sige nej til, at min lille datter går med makeup, for hun skal ikke ligne en voksen. Det samme gør man, når børn får et tørklæde på. Så gør man dem til små voksne, og det skal de ikke være, lyder det fra politikeren.
Er du enig med Anahita? Skal der være en aldersgrænse?
Deltag i aften i debatten her på eb.dk fra 20-21. Du kan allerede nu stille dine spørgsmål til Anahita.
Integration er kommet for at blive. I årtier har politikerne forsøgt at finde formlen på det nye Danmark, som består af flere nationaliteter, men vi er ikke i mål. Derfor sætter Ekstra Bladet fokus på Nydanmark. Gennem besøg hos personerne, der har med integration at gøre, søger vi debat og inspiration. Håbet er, at vi kan finde løsninger, der kan gøre Nydanmark bedre.
