Analkuglekritik: - Noget af det mest rædselsfulde, jeg har set

På Amager skal der opføres en ny skulptur, og både dens placering og udseende skaber furore blandt naboerne - flere mener nemlig, at skulpturen ligner 'rektalt sexlegetøj'

Analkuglekritik: - Noget af det mest rædselsfulde, jeg har set

- Det første, alle siger til os, er: ‘Hvad er det for et sexlegetøj, der skal stå ude foran jeres vindue?’

Per Munch og hans naboer på Christmas Møllers Plads får nyt at kigge på, når Københavns Kommune opfører en ny skulptur ved deres lejligheder. Det er for nylig blevet besluttet af Teknik- og Miljøudvalget.

Per Munch, der er beboerformand for andelsforeningen A/B Vennelyst, fortæller, at 19 beboere i ejendommen bliver direkte berørt af den kommende skulptur. Da forslaget blev sendt i høring fra kommunens side, var svarene fra otte af ni beboere ifølge TV2 Lorry kritiske over for skulpturens placering.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Københavns Kommune har udarbejdet en visualisering af, hvordan skulpturen kommer til at stå i bybilledet. Per Munch er beboerformand for ejendommen bag skulpturen. Visualisering: Københavns Kommune
Københavns Kommune har udarbejdet en visualisering af, hvordan skulpturen kommer til at stå i bybilledet. Per Munch er beboerformand for ejendommen bag skulpturen. Visualisering: Københavns Kommune

Men det er ikke blot skulpturens placering, der lægger op til diskussion - det er i den grad også skulpturens udformning.

- Det er noget af det mest rædselsfulde, jeg nogensinde har set, konstaterer Per Munch.

- Føler I jer taget i røven?

- Ja, hvis vi skal blive i den tone, så kan man godt sige det.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Per Munch får ikke personligt spoleret sin udsigt, men taler på vegne af de beboere i A/B Vennelyst, der gør. Foto: Kristian Hansen
Per Munch får ikke personligt spoleret sin udsigt, men taler på vegne af de beboere i A/B Vennelyst, der gør. Foto: Kristian Hansen
 

Sagen blev i første omgang taget op i Berlingske tilbage i marts, efter Rune Dybvad Simonsen (S), der er medlem af Teknik- og Miljøudvalget, skrev, at skulpturen ligner noget, der 'hørte til i en skummel butik i begyndelsen af Istedgade' - så der tog Ekstra Bladet naturligvis hen.

Se besøget i videoen øverst i artiklen

Ligner til forveksling
Udstyret med et billede af skulpturen entrede Ekstra Bladet en sexshop og spurgte, om de havde ’sådan nogle som på billedet’.

– Ja, det tror jeg godt, at vi kan finde, lød svaret fra ekspedienten, og ganske rigtigt kom Ekstra Bladet ud med både et sæt vellignende analkugler og gode råd til omgangen med disse.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Den ene er købt i en sexshop, og den anden skal opføres på Christmas Møllers Plads - og ligheden er svær at overse. Foto: Kristian Hansen
Den ene er købt i en sexshop, og den anden skal opføres på Christmas Møllers Plads - og ligheden er svær at overse. Foto: Kristian Hansen

- Kommer ikke til at gøre noget godt
Værket, der er skabt af kunstner Sophia Kalkau, vil med kunstnerens egne ord ’sende signaler til den forgyldte kugle på Vor Frelser Kirke og det trekantede irrede tag og det fine, spidse, pyramideformerede klokketårn på Kong Haakons Kirke’

Det til trods møder Ekstra Bladet modstand på Christmas Møllers Plads, hvor en nabo til skulpturen afbryder interviewet med beboerformand Per Munch.

- Der er virkelig ikke nogle beboere her, der ønsker den skulptur. Den kommer ikke til at gøre noget godt, og den er ikke pæn, fastslår han.

Ekstra Bladet har talt med kunstner Sophia Kalkau, men hun ønsker ikke at udtale sig.

Borgmester: - Folk opfatter det forskelligt

Ekstra Bladet har stillet følgende spørgsmål til Københavsn teknik- og miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (Ø):

- Hvad synes borgmesteren personligt om skulpturen?

- Kan borgmesteren se, at skulpturen til forveksling ligner rektalt sexlegetøj? Og hvad gør borgmesteren sig af tanker om sammenligningen?

- Hvorfor indstilles forslaget, når der kun er ét høringssvar, der ikke er imod?

Som svar på spørgsmålene vi modtaget følgende:

'Der går et stort arbejde forud for, at vi i Teknik- og Miljøudvalget siger god for, at et nyt monument kan stilles op i København. I den konkrete sag tilbyder Ny Carlsbergfondet Sophia Kalkaus værk til udsmykning af Christmas Møllers Plads. Rådet for visuel kunst er positive omkring værket, og de to lokaludvalg udtrykker begejstring for valget af kunster, kunstværk og placering. De vurderinger læner vi os op ad, da vi træffer vores beslutning.'

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (Ø) understreger, at skulpturen opleves forskelligt afhængt af, hvor man ser den fra. Foto: Emma Sejersen
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (Ø) understreger, at skulpturen opleves forskelligt afhængt af, hvor man ser den fra. Foto: Emma Sejersen
 

'Noget af det fine ved kunst er, at folk opfatter det forskelligt. Jeg har både hørt nogen sige, at det ligner en lysestage eller legetøj til en hund. Kunstneren selv beskriver, at oplevelsen af værket afhænger af, hvor det bliver set fra, men at det kan ligne både en silhuet eller sammensmeltede dråber.'

'Det var forvaltningens vurdering, at høringssvarene ikke gav et fagligt grundlag for ikke at anbefale projektet. Den vurdering er jeg enig i. Forvaltningen refererer loyalt, at tre høringssvar er kritiske overfor placeringen, da beboerne frygter at miste udsyn. Forvaltningen kommer herefter med en faglig vurdering, der påpeger, at skulpturen kommer til at stå væsentligt længere væk fra bygningen, end de kritiske høringsvarer giver udtryk for, og derfor ikke vil have stor indflydelse på udsynet. De øvrige høringssvar handler om bekymringer om cykelparkering, affaldsspande og lignende. Her forklarer forvaltningen, at cykelparkeringen ikke bliver forringet, og at der er indtænkt affaldsspande til pladsen.'