Analyse viser milliardgevinst ved hurtigere studerende

I løbet af de seneste 15 år er studietiden på især de lange videregående uddannelser kommet ned

I løbet af de seneste 15 år er studietiden på især de lange videregående uddannelser kommet ned. Samtidig tager de studerende færre sabbatår, og de er yngre, når de står med eksamensbeviset i hånden. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
I løbet af de seneste 15 år er studietiden på især de lange videregående uddannelser kommet ned. Samtidig tager de studerende færre sabbatår, og de er yngre, når de står med eksamensbeviset i hånden. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Samfundet vinder 12-15 milliarder kroner om året på, at studerende i dag kommer hurtigere igennem studierne end for 15 år siden.

Det konkluderer uddannelsestænketanken DEA i en analyse. Det skriver Jyllands-Posten.

Især tempoet hos de studerende på de lange videregående uddannelser sørger for penge i statskassen. Herfra er den samfundsøkonomiske gevinst ni-ti milliarder kroner om året ifølge DEA.

Kristian Thor Jakobsen, cheføkonom i DEA, oplyser, at unge, som færdiggør en lang videregående uddannelse, har mindsket deres dimittendalder med næsten to år over de seneste 10-15 år.

- For samfundsøkonomien er det en rigtig god ting, hvis unge mennesker bliver hurtigere færdige med deres uddannelse, fordi de har flere år til at betale skat og så videre af den højere løn, de får, når de gør deres uddannelser færdige, siger han til Ritzau.

I løbet af de seneste 15 år er studietiden på især de lange videregående uddannelser kommet ned. Samtidig tager de studerende færre sabbatår, og de er yngre, når de står med eksamensbeviset i hånden.

Siden 2000'erne har uddannelsesreformer sigtet efter at få studerende hurtigere gennem uddannelserne.

Det gælder blandt andet afkortning af SU-klippekortet og bonusser for at begynde og færdiggøre hurtigt.

I de senere år er flere af tiltagene dog blev justeret igen med blandt andet afskaffelse af karakterbonus for at starte hurtigt på en videregående uddannelse efter endt ungdomsuddannelse.

Det har blandt andet til formål at fjerne noget karakterpresset på ungdomsuddannelserne.

Analysen kan ifølge DEA bruges til at vise politikerne, at der skal være balance i tingene.

- Der kan være en politisk prioritering om, at man ikke vil presse de unge igennem uddannelsessystemet, som man måske har prøvet tidligere. Man skal bare være opmærksom på, at det har en pris for samfundsøkonomien.

- Og den pris skal man veje op mod de fordele, man ser ved ikke at presse de unge så meget, som man har gjort tidligere, siger Kristian Thor Jakobsen til Ritzau.

3 kommentarer
Vis kommentarer