Anders Breivik truer med selvmord: Fængsel må ikke stoppe ham

Hvis Anders Behring Breivik vil tage livet af sig selv ved sultestrejke, er der intet, personalet må gøre for at forhindre ham i det

Terroirist- og morddømte Anders Behring Breivik truer med at sulte sig ihjel. Det står ham ifølge norsk lovgivning frit for. (Arkivfoto: AP)
Terroirist- og morddømte Anders Behring Breivik truer med at sulte sig ihjel. Det står ham ifølge norsk lovgivning frit for. (Arkivfoto: AP)

Terrorist og massemorder Anders Behring Breivik sendte onsdag et åbent brev til en lang række norske nyhedsredaktioner, direktøren for landets kriminalomsorgsdirektorat, den norske justitsminister og fængselslederen i Skien Fængsel, hvor han afsoner sin straf for at være ansvarlig for 77 menneskers død.

Her truer han med at sultestrejke sig selv ihjel, hvis ikke der bliver rettet op på en række forringede forhold i fængslet.

Forringelserne består ifølge den morddømte nordmand blandt andet i, at han ikke længere har adgang til to isolationsceller i 23 af døgnets 24 timer, men kun en enkelt. Det betyder nemlig, mener han, at han tvinges til at droppe den uddannelse i statskundskab, som han tidligere på året blev optaget på.

Se også: Breivik er sur over fængselsforhold: Vil sultestrejke sig ihjel

’Hvis ikke 02.09.15-optrapningen ændres, vil jeg sultestrejke, til jeg dør. Jeg orker ikke mere’, skriver Anders Behring Breivik i det åbne brev.

Og hvis Breivik, som afsoner en straf på 21 år, ønsker at gøre en ende på sit eget liv ved at sulte sig ihjel, så står det ham ifølge norsk lovgivning frit for, skriver den norske avis Dagbladet i dag.

Ifølge den norske patient og brugerrettighedslov §4-9, ’har en patient på grund af alvorlig overbevisning ret til at nægte at modtage blod eller blodprodukter eller til at nægte at afbryde en igangværende sultestrejke, fremgår det i en norsk vejledning for sundhedspersonalet for fængselsindsatte.

Se også: Fire år efter Breivik: Nu er de tilbage på Utøya

Det eneste, de indsatte må gøre, er at give den indsatte ’tilfredsstillende information’ og gøre det klart over for vedkommende hvad de helbredsmæssige konsekvenser af en sultestrejke er.

Personalet må ikke yde førstehjælp til Anders Behring Breivik, hvis sultestrejken fører til, at han mister bevidstheden, og ifølge juraprofessor Aslak Syse er der heller ingen regler for tvangsfodring af indsatte.