Anders Hemmingsen med opsang til danskerne: Det er alvorligt

- Nu er det fandme kommet tæt på, og nu skal man virkelige tage det seriøst. Det er jo lige ude foran døren

Anders Hemmingsen er normalt kendt for at have et frirum på Instagram, hvor folk sender sjove videoer og billeder ind. Men nu har piben fået en anden lyd. Foto: Per Lange
Anders Hemmingsen er normalt kendt for at have et frirum på Instagram, hvor folk sender sjove videoer og billeder ind. Men nu har piben fået en anden lyd. Foto: Per Lange

Regeringens alvorlige udmeldelser om at minimere udgang, større forsamlinger og generelt kontakt med andre mennesker, er i nogle dele af Danmark ikke blevet taget så seriøst, som de havde håbet.

Da solens stråler viste sig i sidste uge trodsede adskillige danskere Mette Frederiksens forbud om at være i tæt kontakt. Det har fået flere influencere til at komme til kasterne og opfordrer deres følgere til at følge regeringen og myndighedernes opråb.

Den kendte instagrammer Anders Hemmingsen har med sine 941 tusinde følgere en stor platform. Det udnyttede Rigspolitiet til at fremme deres budskab:

- Vi skal bremse spredningen af coronovirussen, fortæller Thorkild Fogde, som er Rigspolitichef på Anders Hemmingsens Instagram-profil tirsdag formiddag.

Vendte skuden
Selv er Anders Hemmingsen glad for at lave kærligt grin med politiet på profilen, så da en besked fra Rigspolitiet dukkede op i indbakken blev han noget overrasket.

- Jeg blev lidt overrasket over, at de skrev til mig, så jeg tænkte et split sekund: Hov, hvad har jeg nu gjort?, men det var med ro og orden, at de skrev til mig for at få deres budskab ud. Og det krævede ikke meget overtalelse, forklarer Anders Hemmingsen til Ekstra Bladet.

Vis dette opslag på Instagram

En vigtig besked fra Rigspolitiet. (@politi)

Et opslag delt af Anders Søby Hemmingsen (@andershemmingsendk) den

Indtil statsministerens pressemøde sidste onsdag, var der ikke meget alvor om corona at spore på den humoristiske influencers platform.

- Altså jeg må indrømme, at jeg førhen var tilbøjelig til at lave sjov med det her corona, men nu er det jo kommet rigtig tæt på. Så nu har jeg vendt skuden lidt. Jeg viser stadig ting fra rundt om i Danmark, hvad folk laver og hvordan de tager det, men der kommer også nogle alvorligere opslag op engang imellem, som i dag, forklarer han.

En lille stikpille
I takt med at alvoren er gået op for Anders Hemmingsen, er han fuldstændigt stoppet med ironiske opslag, men små stikpiller til folk kan følgerne forvente.

- Jeg lagde videoer op i onsdags, hvor folk hamstrede lukumspapir, så folk måske selv kunne se: 'Hvad har i gang i?', så jeg prøvede at skrive, at folk skulle slappe af.

- Men mest af alt, at prøver jeg skabe en fællesskabsfølelse, i denne situation, som skal tages alvorligt, men at vi kan komme igennem det.

Så det er ikke usandsynligt, at der bliver sendt en stikpille afsted.

- Små stikpiller, men ingen løftede pegefingre, fortæller han.

154 kommentarer
Vis kommentarer