Anholdt: Fangede lig og smed det ud igen

En græsk fisker skulle angiveligt have fundet liget af en 74-årig mand i sit fiskenet for herefter at smide liget ud i havet igen

Folk bader ved ø i Det Ægæiske Hav. 

Liget blev fundet ved Pelions kyst, som er et bjerg, der ligger i den sydøstlige del af Thessalien, som er en del af det nordlige Grækenland. Pelion ligger mellem Den Pagasetiske Bugt og Det Ægæiske Hav. Foto: Ritzau Scanpix
Folk bader ved ø i Det Ægæiske Hav. Liget blev fundet ved Pelions kyst, som er et bjerg, der ligger i den sydøstlige del af Thessalien, som er en del af det nordlige Grækenland. Pelion ligger mellem Den Pagasetiske Bugt og Det Ægæiske Hav. Foto: Ritzau Scanpix

En 52-årig, græsk fisker er netop anholdt af græske myndigheder. Han er tiltalt for ikke at rapportere om fundet af et lig.

Det skriver The Guardian.

Angivelig skulle den 52-årige fisker have fisket liget af en 74-årig, græsk harpunfisker op i sit net på en fisketur. Herefter skulle han have smidt liget tilbage i vandet.

Stadig i nettet
Episoden fandt sted søndag 12. september. Samme morgen blev harpunfiskeren meldt savnet, efter han havde fisket ved lavt vand nær kysten ved Pelion i det nordlige Grækenland.

- Den 74-årige blev hevet op... og smidt ud i vandet igen, mens han stadig var i nettet, lyder det fra kystvagten i en meddelelse. Der blev sendt tre både ud for at lede efter liget, hvorefter liget blev fundet af en dykker.

Stolt tradition
Undervandsjagt eller harpunfiskeri er en gammel tradition i Middelhavet, og traditionen kan spores tusind år tilbage i tiden.

Hvert år drager flere tusinder turister til den populære kyst Pelion for at nyde de smukke strande og skove i området.