Anholdt ved præsidentbesøg: Derfor protesterede jeg med bare bryster

Jenny Wenhammer blev onsdag anholdt for at protestere mod den mexicanske præsidents besøg i Danmark. Nu fortæller hun hvorfor

Her bliver den kvindelige topløse aktivist anholdt af Nordsjællands Politi. (Video: Philip Davali)

Den svenske Femen-aktivist Jenny Wenhammer måtte onsdag bruge et par timer i Nordsjællands Politis varetægt.

Hun blev anholdt, da hun i protest viste sine bryster og råbte noget på spansk efter den mexicanske præsident Enrique Peña Nieto. Han er onsdag og torsdag på besøg i Danmark, men da han sammen med sin kone, kronprinsesse Mary og kronprins Frederik skulle besøge Museet for Søfart i Helsingør, så fik de sig en nøgen overraskelse.

Og det var bestemt ikke ment som en varm velkomst til præsidenten. Tværtimod.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet, kort efter hun er blevet løsladt.

- Jeg protesterer mod den mexicanske præsidents besøg i Danmark, fordi jeg mener, at det danske kongehus giver hånd til en morder. Den mexicanske præsident overholder ikke menneskerettighederne. Et eksempel på det er sagen med de 43 studerende, der pludselig forsvandt, siger Jenny Wenhammer til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
 

Her hentyder svenskeren til den såkaldte Ayotzinapa-sag, hvor en gruppe på 43 venstreorienterede lærerstuderende, der demonstrerede og forsvandt. De er aldrig blevet fundet igen, angiveligt fordi de er blevet dræbt.

Efter sigende stod det lokale politi, og derfor kobles også præsident Enrique Peña Nieto til sagen.

Ifølge Human Rights Watch har de mexicanske sikkerhedsstyrker også været ansvarlige for voldsomme brud på menneskerettighederne i kampen mod organiseret kriminalitet.

Angiveligt har der flere gange været brugt tortur mod fanger, ligesom flere er blevet dræbt uden rettergang, mens andre mistænkte kriminelle er forsvundet sporløst.

Protesterer med kroppen
Aktivist-gruppen Femen er startet i Ukraine og er kendt for sine topløse aktivister. Jenny Wenhammer leder gruppen i Skandinavien og er r tidligere blevet anholdt for en lignende happening.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
 

Blandt andet da hun sammen med en gruppe andre aktivister afbrød den svenske statsminister Frederik Reinfeldts tale i 2014.

Hvorfor viser du din utilfredshed på den her måde?

- Vi bruger vores krop til at udtrykke os. Det er vores fremgangsmåde, men jeg forstå ikke, hvorfor jeg bliver anholdt. Det burde være den mexicanske præsident, siger Jenny Wenhammer til Ekstra Bladet.

Derudover fortæller hun, at hun har nægtet sig skyldig i sigtelserne mod hende.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
 

Stramt program
Det mexicanske præsidentpar er i Danmark for at pleje forholdet mellem de to lande, og ifølge udenrigsministeriet kan dansk erhverv øge sin eksport til Mexico.

Det potentiale skal udnyttes, når den latinamerikanske præsident er på besøg, lyder det fra udenrigsminister Kristian Jensen (V).

- Det potentiale vil jeg og udenrigsministeriet gerne hjælpe dansk erhvervsliv med at løfte. Og det bliver et vigtigt emne under statsbesøget. Møder mellem danske og mexicanske virksomheder er et væsentligt element i statsbesøget, siger Kristian Jensen på udenrigsministeriets hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali
 

Torsdag er præsidentfruen og Mary på besøg i en børnehave, hvor Mary Fondens ”Fri for Mobberi”-projekt fremvises. Præsident Enrique Peña Nieto deltager i selskab med Frederik  i en erhvervskonference i Dansk Industri.

Derefter mødes præsidenten med Pia Kjærsgaard og herefter med statsminister Lars Løkke Rasmussen.

1 af 6 Foto: Philip Davali
2 af 6 Foto: Philip Davali
3 af 6 Foto: Philip Davali
4 af 6 Foto: Philip Davali
5 af 6 Foto: Philip Davali
6 af 6 Bare bryster blev for meget for Nordsjællands Politi (Foto: Philip Davali)
53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere