Anklage mod 49-årig mor: Tvang sine fire raske børn i kørestol

Maike er også tiltalt for at have snydt den tyske stat for et beløb svarende til en million kroner

Den 49-årige Maike B. ankommer her til retten i Lübeck, hvor hun er tiltalt for at tvinge sine fire raske børn i kørestole gennem flere år. (Foto: Ritzau Scanpix)
Den 49-årige Maike B. ankommer her til retten i Lübeck, hvor hun er tiltalt for at tvinge sine fire raske børn i kørestole gennem flere år. (Foto: Ritzau Scanpix)

Den 49-årige tyske mor Maike B. sidder nu på anklagebænken ved retten i Lübeck, hvor hun er tiltalt for at have tvunget sine fire raske børn til at sidde i kørestol i en lang årrække udelukkende for at få støtte og tilskud fra de sociale myndigheder og den tyske stat. Med sit gigantiske svindel-nummer er Maike B. tiltalt for at have snydt den tyske stat for et beløb på cirka en million kroner.

Det skriver flere tyske medier heriblandt Bild og RTL

I årene op til afsløringen af svindel-nummeret optrådte Maike B. adskillige gange i de tyske medier både på tv samt i aviser og store magasiner. Her fik hun masser af opmærksomhed og spillede rollen som den ulykkelige mor, der kæmpede hårdt for at gøre livet tåleligt for sine fire meget syge børn. Og Maike B. fik selvfølgelig masser af medlidenhed med på vejen fra hele Tyskland. Men det hele var altså angiveligt en stor fed løgn.

Her på folkeskolen Lensahn tilbragte de fire raske børn samtlige skoletimer siddende i kørestole for at overbevise omgivelserne om, at de var meget syge. (Foto: Holger Kröger)
Her på folkeskolen Lensahn tilbragte de fire raske børn samtlige skoletimer siddende i kørestole for at overbevise omgivelserne om, at de var meget syge. (Foto: Holger Kröger)
 

For fem år siden medvirkede Maike B. og hendes 'syge børn' i en dokumentar produceret af den store tyske tv-station RTL. Dengang fortalte hun, at børnene blandt andet led af knogleskørhed, astma og gigt.

Maike B. har sammenlagt fem børn i dag. Tre sønner på henholdsvis 17, 15 og 10 år samt to døtre på henholdsvis 18 og 27 år Den ældste datter var det eneste barn, der slap for kørestolen samt ikke blev tvunget til at foregive, at hun led af en eller anden alvorlig sygdom. Svindel-nummeret fandt sted i årene fra 2010 til 2016.

Børnene blev dagligt tvunget til at sidde i kørestol det meste af dagen. Og hver gang de var i skole, sad de konstant i kørestolen, så svindel-nummeret ikke blev opdaget. Maike B., der i de tyske medier har fået øgenavnet 'Horror Mutter', forlangte også, at skolen byggede ramper, således at hendes fire kørestols-børn nemmere kunne komme omkring på skolen.

Mest belastende for den 49-årige mor er dog hendes egen 27-årige datters vidneudsagn ved retten i Lübeck. Her forklarede datteren blandt andet:

'Min mor bildte mine søskende ind, at de var syge. Og hun forklarede dem, at deres sygdomme ville blive endnu værre, hvis de ikke sad i kørestolene.'

Der falder dom i den usædvanlige sag i slutningen af oktober måned.

1 af 2 Her på folkeskolen Lensahn tilbragte de fire raske børn samtlige skoletimer siddende i kørestole for at overbevise omgivelserne om, at de var meget syge. (Foto: Holger Kröger)
2 af 2 Den 49-årige Maike B. ankommer her til retten i Lübeck, hvor hun er tiltalt for at tvinge sine fire raske børn i kørestole gennem flere år. (Foto: Ritzau Scanpix)
71 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere